Økonomi

fre, 10 mar 2023

311.000 flere kom i job i USA i februar

FILES-US-ECONOMY-EMPLOYMENT-INDICATOR (Olivier Douliery/Ritzau Scanpix)

I februar blev der skabt yderligere 311.000 job uden for landbruget i USA.

Det oplyser USA's kontor for beskæftigelsesstatistik på sin hjemmeside. Det er flere end ventet. Bloombergs estimat var 225.000 job. Arbejdsløsheden lå samtidig på 3,7 procent. Konkret var der således 5,9 millioner voksne amerikanere uden arbejde. - Jeg er nærmest lamslået over, hvor høj jobvæksten er i USA i øjeblikket. Stigende rente og en historisk høj inflation er foreløbigt prellet fuldstændig af på arbejdsmarkedet i USA, lyder det i en kommentar fra cheføkonom Tore Stramer i Dansk Erhverv. - Dagens jobrapport viser, at der fortsat skabes nye jobs i et ekstremt højt tempo, der øger såvel inflations- og lønpresset i den amerikanske økonomi mærkbart. Tore Stramer peger på, at hvis den stærke udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter, er det bestemt ikke holdbart for den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Banken har en klar målsætning om få inflationen ned omkring to procent igen. Den stærke jobrapport øger dermed også risikoen for, at Federal Reserve vil stramme renteskruen mere end forventet igennem resten af året, mener cheføkonomen. Siden marts har den amerikanske centralbank hævet renten med 4,5 procentpoint. - De mange rentestigninger fra den amerikanske centralbank har slet ikke bremset det amerikanske arbejdsmarked, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), i en skriftlig kommentar. - Arbejdsmarkedet er næsten alt for stærkt, i forhold til at den amerikanske centralbank gerne vil se økonomien køle lidt af. Sammenlignet med januar var der mindre fart på det amerikanske arbejdsmarked i februar. I løbet af årets første måned kom 517.000 amerikanere i arbejde uden for landbruget. Det er blandt andet sundhedsvæsnet, service- og underholdningssektoren, der fik gavn af de nye medarbejdere i februar. /ritzau/

Andre læser også

S-ordfører beskyldes for at skabe fundament for racisme Ikke alle i Socialdemokratiet er begejstrede for den linje, som Frederik Vad har... Læs mere
Ny FN-rapport maler mørkt billede af voldsramte Haiti Over 2500 mennesker blev dræbt eller såret ved banderelateret vold i årets tr... Læs mere
Taylor Swift slår rekord med 200 millioner afspilninger af nyt album Den amerikanske sanger Taylor Swift har nu de tre mest afspillede albummer på e... Læs mere
Mand er død efter at have sat ild til sig selv i New York En 37-årig mand, der satte ild til sig selv ved retsbygning, hvor Trump er tilt... Læs mere