Fred eller fortsat krig? Historisk møde mellem Rusland og Ukraine i Istanbul

For første gang siden marts 2022 mødtes russiske og ukrainske forhandlere ansigt til ansigt ved et opsigtsvækkende topmøde i Istanbul.

Med den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan som vært, fandt mødet sted i de overdådige rammer af Dolmabahce-paladset ved Bosporusstrædet.

Her blev det synligt for hele verden, hvor dybt splittelsen mellem de to nationer stadig er.

På den ene side af bordet sad de ukrainske forhandlere i camouflageuniformer, på den anden side deres russiske modparter i formelle jakkesæt.

Kontrasten var slående, men ikke tilfældig. Den afspejler to krigsførende parter med hver deres dagsorden og fortolkning af begrebet fred.

Lavmælt optimisme og skarpe krav

Hakan Fidan lagde ikke skjul på mødets betydning og opfordrede parterne til at åbne en ny dør mod fred. “Der er to veje: den ene fører til fred, den anden til yderligere ødelæggelse og død. Hver side må selv vælge,” sagde han med alvor.

Den ukrainske delegation stillede tre klare krav som forudsætning for videre forhandlinger: en 30-dages våbenhvile, hjemsendelse af bortførte ukrainske børn og en fuld udveksling af krigsfanger.

Fra russisk side blev der signaleret vilje til forhandling, men også udtrykt bekymring for, at Ukraine blot vil bruge en våbenhvile til at genopbygge sine styrker og skaffe flere vestlige våben.

Stormagternes skygge over mødet

Selvom det var Vladimir Putin, der foreslog mødet, valgte han ikke selv at deltage.

I stedet blev Rusland repræsenteret af embedsmænd på mellemniveau – en gestus gengældt af Ukraine.

USA’s præsident Donald Trump har udtalt, at han vil mødes med Putin, så snart det kan arrangeres, mens udenrigsminister Marco Rubio manede til realisme: “Jeg håber, jeg tager fejl, men jeg forventer ikke et gennembrud.“

Gamle krav og ny virkelighed

Rusland betragter de nuværende samtaler som en fortsættelse af de mislykkede forhandlinger fra 2022.

Dengang blev Ukraine presset til omfattende indrømmelser, herunder militære nedskæringer og neutralitet.

Med russiske styrker i kontrol over cirka en femtedel af Ukraine, er præsident Putins krav uændrede: Ukraine skal afstå territorium, droppe NATO-drømme og erklære sig neutralt. Kievs svar er klart: Det er lig med kapitulation.

Uanset udfaldet af disse forhandlinger, er det tydeligt, at kampen for Ukraines fremtid ikke kun foregår med våben, men også ved forhandlingsbordet. Istanbul-mødet kan vise sig at være starten på noget større – eller endnu et kapitel i et langvarigt og ulideligt dødvande.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.