USA’s økonomi bliver ved med at overraske: Her er forklaringen

Det betyder ikke, at den amerikanske økonomi er uden problemer. Inflation, ulighed og højere energipriser presser stadig millioner af amerikanere. Men sammenlignet med mange andre avancerede økonomier står USA fortsat bemærkelsesværdigt stærkt.

Et billede på forskellen kan findes langt fra Wall Street. I Dresden i det østlige Tyskland rullede den sidste bil sent sidste år af samlebåndet på Volkswagens “Transparent Factory”, der engang skulle vise europæisk industris styrke. I Spartanburg i South Carolina driver BMW en af koncernens mest centrale produktionsfaciliteter.

Kontrasten viser noget centralt: USA har i højere grad formået at omsætte global uro til investeringer og tilpasning.

Økonomen Joe Brusuelas fra RSM mener, at netop de seneste års handelspres har afsløret den amerikanske økonomis styrke. Han siger, at de “own goals”, som Trump-administrationens handels- og immigrationspolitik har påført USA, måske er det bedste eksempel på landets underliggende dynamik.

Virksomheder handlede proaktivt

Da virksomhederne blev ramt af told på udenlandske komponenter, reagerede de ikke kun ved at acceptere lavere marginer. De investerede.

“CapEx right now is 13.9% of US GDP,” siger Brusuelas ifølge BBC.

Det er usædvanligt, fordi kapitalinvesteringer normalt ville ventes at bremse i en økonomi, der rammes af både udbuds- og efterspørgselschok. I USA er det ikke sket i samme omfang.

Samtidig har produktiviteten løftet økonomien. Den bredere amerikanske økonomi fortsætter med at vokse omkring 2 procent på annualiseret basis.

Også energimarkedet spiller en vigtig rolle. Historisk ville højere oliepriser have været en alvorlig trussel mod amerikansk vækst. Men skiferrevolutionen har ændret USA’s position. Landet er blevet en af verdens største producenter af olie og gas, samtidig med at virksomhedernes afhængighed af olie er faldet over tid.

Brusuelas peger på, at fracking og alternative brændsler har været med til at halvere oliens bidrag til BNP per enhed over de seneste 50 år.

Forskellen til Europa er tydelig. Europa har i højere grad satset på langsigtede energikontrakter og sammenkoblede forsyningsnet. Det gav stabilitet, men gjorde også flere lande sårbare, da russisk gas blev afbrudt efter invasionen af Ukraine.

Rebecca Christie, non-resident fellow hos Bruegel, ser forskellen som mere end økonomisk politik. Hun ser den også som kulturel.

“Americans are very solutions-oriented and much more comfortable with taking a short-term risk in service of a long-term advantage. Europe as a culture is risk-averse,” siger hun.

Den risikovillighed ses også i kapitalmarkederne. Amerikanske virksomheder kan i højere grad hente penge gennem aktiemarkedet og investorer, mens europæiske virksomheder oftere er afhængige af banklån. Det giver ifølge Christie amerikanske virksomheder mere fleksibilitet.

Men styrken har en skyggeside. Christie understreger, at USA stadig er præget af meget høj ulighed.

“The US is a land of very high inequality,” siger hun.

Hvis man står svagt i den amerikanske økonomi, kan boligkriser, dyrere varer og et jobmarked, der ikke skaber store mængder nye stillinger, ramme hårdt.

Indtil videre peger tallene dog stadig på styrke. Amerikanske arbejdsgivere tilføjede 172.000 job i maj, hvilket var mere end ventet. Men nye inflationstal viser samtidig, at priserne i maj var 4,2 procent højere end året før, op fra 3,8 procent i april.

Det er derfor for tidligt at kalde USA usårligt. Landet har klaret sig bedre end mange ventede, men høj inflation, dyr energi og ulighed kan stadig bremse udviklingen.

Alligevel står billedet klart: USA’s økonomi er ikke stærk, fordi den er fri for chok. Den er stærk, fordi den indtil videre har været bedre til at absorbere dem.

Som Brusuelas formulerer det: “It’s the cleanest shirt in a very filthy laundry.”

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.