Brexit skulle give frihed: Nu viser tallene et andet billede

Brexit blev solgt som en vej til mere økonomisk frihed, færre begrænsninger og nye globale muligheder.

Ti år efter folkeafstemningen og seks år efter Storbritanniens udtræden af EU’s økonomiske strukturer er billedet mere sammensat. Der kom ikke det pludselige økonomiske sammenbrud, som nogle advarede om i 2016. Men ifølge flere økonomiske analyser er regningen i stedet kommet langsomt.

Et af de tydeligste eksempler findes hos den Bristol-baserede virksomhed Eskimo, der producerer energieffektive elradiatorer på en fabrik i Birmingham. Virksomheden havde et produkt, der passede godt til Europas grønne ambitioner, og planen var at sende varerne ud i EU via Channel Tunnel.

Men ifølge direktør Phil Ward blev væksten bremset af det, han kalder “the Long Brexit effect”.

I 2020 gik 40 procent af virksomhedens eksport til EU. I 2025 var tallet faldet til 5 procent.

Aftalen mellem Storbritannien og EU fra december 2020 sikrede ellers nul told på eksport. Problemet var ifølge virksomheden ikke toldsatserne, men papirarbejde, forsinkelser, ekstra omkostninger og kundernes forventning om besvær.

Den udvikling passer ind i et bredere mønster. UK Trade Policy Observatory ved Sussex University har beregnet et fald på 26 procent i antallet af forskellige britiske eksporttyper frem mod 2023. En nyere analyse fra Aston University Business School når frem til et fald på 53,8 procent i eksporttyper og 31,5 procent i importtyper.

Også den samlede varehandel med EU er presset. Sammenlignet med 2019 var britisk eksport til EU i 2025 faldet 14 procent, mens importen var faldet 10 procent. 2025 blev samtidig det svageste år for britiske vareeksportvolumener til EU i dette århundrede, bortset fra et år under finanskrisen.

Samtidig er billedet ikke ensidigt negativt. Storbritanniens eksport af tjenesteydelser til EU er steget 57 procent over det seneste årti, mens serviceeksporten uden for EU er steget 49 procent. Finansielle og professionelle ydelser har dermed klaret sig bedre end mange af de mest dystre forudsigelser.

Men investeringerne fortæller en anden historie. Flere studier vurderer, at britiske erhvervsinvesteringer ligger 12-13 procent under det niveau, man kunne have forventet uden Brexit. Den tidligere Bank of England-økonom Jonathan Haskel har beregnet en økonomisk reduktion på 29 milliarder pund, svarende til 1,3 procent af økonomien, som følge af lavere investeringer.

Et andet symbol er Channel Tunnel. I 2016 kørte 1,64 millioner lastbiler gennem tunnelen. Sidste år var tallet 1,16 millioner. Det betyder næsten en halv million færre lastbilrejser om året.

HMRC-data analyseret af LSE peger desuden på, at 16.400 virksomheder stoppede med at eksportere til EU mellem 2019 og 2023. Det svarer til 14 procent af de britiske EU-eksportører, og faldet ramte især mindre virksomheder.

Flere økonomer vurderer nu, at den britiske økonomi er mellem 3 og 8 procent mindre, end den ellers ville have været. NBER-studiet peger på et tab i produktion per indbygger på 6-8 procent.

Stanford-professor Nick Bloom opsummerer økonomernes syn med ordene: “The experts were right”.

Brexit gav Storbritannien friheden til at indgå egne handelsaftaler. Aftalen med Indien fremhæves som et eksempel på nye muligheder, og landet opnåede også en tidlig aftale om at mildne amerikanske toldsatser. Men regeringens egne beregninger vurderer, at de nye handelsaftaler kun vil løfte væksten med brøkdele af et procentpoint over flere årtier.

Derfor er den næste fase allerede i gang. Britiske embedsmænd har luftet ideen om et indre marked for varehandel med EU, men EU vurderer, at det strider mod de nuværende britiske røde linjer om fri bevægelighed.

Status quo virker svær at fastholde. Brexit er ikke længere kun et spørgsmål om fortidens afstemning. Det er blevet en løbende økonomisk kursændring, som Storbritannien stadig forsøger at finde prisen på.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.