50 procent har oplevet, at arbejdsgiveren ikke betaler for kompetenceudvikling

Stadig flere privatansatte akademikere oplever problemer med at få deres kompetenceudvikling finansieret af arbejdsgiveren. Samtidig vokser behovet for digitale kompetencer, hvor særligt AI nu står øverst på medarbejdernes ønskeliste.

Det viser undersøgelsen Privatansatte akademikeres kompetenceudvikling 2025, som hovedorganisationen Akademikerne har gennemført sammen med sine medlemsorganisationer.

Ifølge undersøgelsen har 50 procent af de adspurgte oplevet ikke at kunne få deres kompetenceudvikling betalt af arbejdsgiveren. Akademikerne oplyser, at det svarer til en stigning på 25 procent over fire år.

Mere end 17.000 privatansatte akademikere fra IDA, DM, DJØF, Jordemoderforeningen og FAOD har deltaget i undersøgelsen.

Travlhed er fortsat en væsentlig barriere

Økonomien er ikke den eneste udfordring. Mere end 80 procent peger på travlhed og arbejdspres som en væsentlig barriere for at udvikle deres kompetencer.

Den andel er ifølge undersøgelsen uændret sammenlignet med fire år tidligere.

Tomas Kepler, formand for Akademikerne, mener, at både virksomhederne og mere strukturelle forhold spiller en rolle.

”Det bekymrer mig dybt, at det bliver stadig sværere for privatansatte akademikere at få opfyldt deres behov for kompetenceudvikling. Arbejdsgiverne har ansvaret for at skabe plads til kompetenceudvikling og prioritere medarbejdernes faglige udvikling. Ingen tvivl om det. Men samtidig peger vores undersøgelse også på et strukturelt problem i adgangen til kompetenceudvikling, som rækker ud over virksomhederne,” siger Tomas Kepler.

Undersøgelsen viser samtidig, at mindre former for kompetenceudvikling fylder mest. Interne kurser og sidemandsoplæring dominerer, mens kun omkring hver fjerde deltager i privat eller offentligt udbudt efter- og videreuddannelse.

AI rykker øverst på ønskelisten

Behovet for digitale færdigheder fylder samtidig mere blandt de privatansatte akademikere. Særligt AI er rykket frem og ligger nu øverst blandt de kompetencer, deltagerne efterspørger i deres fremtidige kompetenceudvikling.

Det får Akademikernes formand til at koble spørgsmålet om efteruddannelse sammen med virksomhedernes og arbejdsmarkedets teknologiske omstilling.

”Den teknologiske omstilling og AI buldrer allerede derudad. Derfor er det dybt bekymrende, hvis vi på arbejdsmarkedet ikke får udviklet de kompetencer, der skal til for at gribe mulighederne. Danmark skal også fremover konkurrere på viden, og her er de højtuddannedes kompetencer helt afgørende,” siger Tomas Kepler.

Undersøgelsen er udarbejdet af Akademikerne i samarbejde med organisationens medlemsorganisationer. Det fremgår af pressemeddelelsen fra Akademikerne.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.