AI-agenter kan snart bogføre selv – men hvem står med ansvaret?

Autonome AI-agenter er på vej fra at analysere oplysninger til også at kunne udføre konkrete handlinger i software. Det rejser nye spørgsmål for virksomheder og leverandører af bogføringssystemer, netop som nye krav til digital bogføring står foran at blive indfaset.

Ifølge pressemeddelelsen fra softwarevirksomheden Digisense kan udviklingen få særlig betydning i økonomifunktionen, fordi en AI-agent teknisk kan få mulighed for både at arbejde med bilag og udføre handlinger direkte i et bogføringssystem.

OpenAI beskrives i materialet som et eksempel på udviklingen mod mere selvstændige, altid aktive AI-agenter, der kan arbejde videre på opgaver og betjene grafiske brugergrænseflader.

For bogføringsbranchen handler spørgsmålet derfor ikke længere kun om, hvor godt AI kan analysere økonomiske data, men også om hvad der sker, når teknologien får adgang til at handle.

“Vi er meget hurtigt på vej fra AI, der analyserer en e-faktura, til AI, der teknisk set kan være i stand til selv at kontere, godkende og bogføre den. Så opstår nogle helt nye spørgsmål. Hvem har ansvaret, når det ikke længere er et menneske, der klikker på ’bogfør’?” siger Henrik Kruse, direktør i Digisense.

Nye regler møder autonome agenter

Udviklingen falder sammen med ændringer i kravene til registrerede bogføringssystemer.

Ifølge pressemeddelelsen har Erhvervsstyrelsen offentliggjort nye krav, der blandt andet omfatter MitID-validering og e-fakturering. Kravene skal indfases fra marts 2027 og januar 2028, mens en mere omfattende vejledning til bogføringsloven også er på vej.

Samtidig beskriver materialet, at en bruger i vejledningen defineres som en fysisk person med rettigheder til at bogføre i systemet.

Det skaber ifølge Digisense et spørgsmål, hvis den konkrete handling fremover udføres af en autonom softwareagent i stedet for et menneske.

Virksomheden peger samtidig på, at spørgsmålet ikke automatisk betyder, at udbyderen af bogføringssystemet overtager rollen som bogholder. I pressemeddelelsen skelnes der mellem bogføringslovens § 17, der vedrører virksomheder, som udfører bogføring for andre, og § 19, der beskrives som bestemmelsen om systemudbyderens ansvar for selve bogføringssystemet.

Hvor en autonom agent juridisk placerer sig mellem de roller, mener Digisense derfor bør afklares nærmere.

“Hvis en systemudbyder stiller en adgang til rådighed, som gør det muligt for en autonom agent at bogføre på kundens vegne, er det relevant at få præciseret, hvor systemudbyderens ansvar begynder og slutter. Det er ikke et hypotetisk spørgsmål. Teknologien bevæger sig i den retning nu,” siger Henrik Kruse.

AI kan ændre konkurrencen mellem økonomisystemer

Udviklingen kan ifølge Digisense også få betydning for selve markedet for bogførings- og økonomisystemer.

Traditionelt har funktionerne i det enkelte system været afgørende for, hvilke opgaver brugeren kunne udføre. Nye muligheder har typisk krævet, at leverandøren udviklede dem direkte i systemet eller stillede integrationer til rådighed.

Med autonome AI-agenter kan en større del af funktionaliteten i stedet komme til at ligge i et separat AI-lag, der arbejder oven på økonomisystemet.

En agent kan eksempelvis arbejde gennem en brugergrænseflade og kombinere information fra forskellige datakilder. Digisense vurderer derfor, at forskellene mellem nyere cloudbaserede løsninger og ældre økonomisystemer på visse områder kan blive mindre.

“Det interessante er, at AI langsomt flytter intelligensen væk fra det enkelte program. Bogføringssystemet bliver i højere grad det underliggende system for data og transaktioner, mens AI-laget ovenpå kan stå for en voksende del af analysen og arbejdsprocesserne. Det kan på sigt ændre vores opfattelse af, hvad et moderne bogføringssystem er,” siger Henrik Kruse.

Læseadgang er noget andet end ret til at handle

Et andet centralt spørgsmål bliver ifølge virksomheden, hvilken adgang AI-systemerne får til økonomidata.

Digisense skelner mellem AI, der kan analysere oplysninger, og autonome agenter, der får mulighed for at ændre data eller foretage transaktioner i et aktivt bogføringssystem.

Den sidste model stiller ifølge virksomheden større krav til blandt andet adgangsstyring, godkendelser, kontrolspor og placeringen af ansvar.

Et alternativ er at lade AI arbejde med en separat og struktureret kopi af regnskabsdata. Her kan teknologien eksempelvis analysere omkostninger, leverandører, kunder, transaktioner og bilag uden at kunne ændre den bagvedliggende bogføring.

Samtidig står branchen ifølge pressemeddelelsen over for udvidede krav til udtræk af bogføringsdata i SAF-T-format fra 1. januar 2027 for registrerede bogføringssystemer.

Digisense oplyser, at virksomheden oplever stigende interesse fra revisorer for at bruge den type strukturerede regnskabsdata som grundlag for AI-analyser. Det er virksomhedens egen observation og ikke dokumenteret med markedstal i materialet.

“Der er en fundamental forskel på at give en AI adgang til at læse og på at give den adgang til at handle. Vi tror, virksomheder kommer til at bruge begge dele, men sikkerhed, ansvar og lovgivning skal følge med,” siger Henrik Kruse.

Digisense vurderer derfor, at den kommende vejledning til bogføringsloven kan få øget betydning, efterhånden som autonome AI-agenter får mulighed for at udføre flere opgaver direkte i virksomhedernes økonomisystemer.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.