Kun tre ud af ti unge ser optimistisk på fremtiden – samtidig vokser troen på egen stemme

Danske unge tror i stigende grad på, at de selv har noget at bidrage med i demokratiet. Men når blikket rettes mod fremtiden, ser billedet markant mere dystert ud.

Det fremgår af Demokratianalysen 2026 fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Her svarer 53 procent af de unge, at de har høj demokratisk selvtillid, mens 47 procent har lav demokratisk selvtillid.

Samtidig er kun tre ud af ti unge optimistiske omkring fremtiden. Halvdelen er bekymrede for, at krige og konflikter vil gøre livet mere usikkert fremover.

Flere tror på deres egen politiske stemme

Analysen følger udviklingen i unges demokratiske selvtillid fra 2018 og frem og peger på en positiv udvikling.

Demokratisk selvtillid handler blandt andet om oplevelsen af at kunne forstå politik, have noget at bidrage med og have politiske holdninger, som er værd at lytte til. Ifølge analysen er den demokratiske selvtillid særligt høj blandt unge, der deltager i det frivillige foreningsliv.

”Det er enormt positivt, at vi nu ser et flertal af unge med demokratisk selvtillid. Det fortæller os, at unge faktisk tror på, at ens stemme betyder noget, og at man kan gøre en forskel. Det er et vigtigt fundament for et stærkt demokrati. Og det understreger også, hvor stor betydning fællesskaber og foreningsliv har for unges engagement,” siger Anneline Larsen.

Udviklingen dækker dog over forskelle mellem grupper af unge.

Analysen viser, at både de unges eget uddannelsesniveau og forældrenes uddannelsesniveau hænger sammen med deres demokratiske selvtillid. Unge med lav demokratisk selvtillid har oftere forældre med kortere uddannelser.

”Men der er desværre fortsat stor forskel på, hvilke unge der har høj og lav demokratisk selvtillid. Flere unge skal have lyst og mod på at deltage i demokratiet. Demokratisk selvtillid er for alle og skal ikke være defineret af ens uddannelseslængde,” siger Anneline Larsen.

Krig og konflikter præger forventningerne

Mens troen på egen rolle i demokratiet er vokset, viser analysens særlige tema om fremtiden en betydelig usikkerhed blandt de unge.

Krig, klimakrise og geopolitisk uro er blandt de forhold, som ifølge analysen fylder i de unges forestillinger om fremtiden og deres egen plads i samfundet.

Halvdelen svarer, at de er bekymrede for, at krige og konflikter vil gøre livet mere usikkert i fremtiden. I de kvalitative besvarelser fortæller en ung blandt andet, at hun er begyndt at undgå nyheder, fordi historier om krig og konflikter gør hende stresset og bekymret.

”Det er konfliktfyldt at være ung i en tid, hvor krig, kriser og usikkerhed fylder så meget i verdensbilledet. Når kun tre ud af ti unge er optimistiske omkring fremtiden, skal vi tage det alvorligt. Unge vokser op med en oplevelse af, at verden er mere ustabil og mindre forudsigelig, og det påvirker naturligvis synet på fremtiden,” siger Anneline Larsen, forperson for DUF.

DUF retter anbefalinger mod blandt andre medier og techvirksomheder

Demokratianalysen undersøger desuden unges deltagelse i politiske aktiviteter, tillid til demokratiske institutioner, foreningslivets betydning og mødet med politisk indhold på sociale medier.

På baggrund af resultaterne anbefaler DUF blandt andet, at unge får bedre muligheder for aktiv deltagelse i foreningslivet, og at politik gøres mere relaterbart i deres hverdag.

Organisationen peger samtidig på den voksende betydning, som sociale medier har for unges politiske forståelse. DUF mener derfor, at platforme, medier og politikere har et ansvar for at bidrage til mere troværdig og tilgængelig politisk formidling.

DUF er paraplyorganisation for 78 landsdækkende demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, som ifølge organisationen samlet repræsenterer mere end 600.000 danske børn og unge.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.