Nyt studie: Kombination af tidspres og følelsesmæssige krav øger risikoen for depression

Medarbejdere, der både oplever stor arbejdsmængde og tidspres og samtidig møder høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har en væsentligt højere risiko for depressive symptomer end medarbejdere, der kun oplever ét eller ingen af kravene.

Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, baseret på spørgeskemadata fra mere end 18.000 arbejdstagere.

Resultaterne peger samtidig på, at forskellige belastninger i arbejdsmiljøet ikke nødvendigvis blot lægger sig oven i hinanden. Ifølge forskerne kan kravene forstærke hinandens effekt.

Risikoen mere end fordobles ved flere kombinationer

Forskerne har undersøgt betydningen af tre typer krav i arbejdslivet: følelsesmæssige krav, fysiske krav samt stor arbejdsmængde og tidspres.

Medarbejdere, der samtidig oplever høje krav inden for to af områderne, har ifølge studiet i flere tilfælde mere end dobbelt så stor risiko for depressive symptomer som medarbejdere uden de samme høje krav.

Det gælder kombinationen af høje fysiske og følelsesmæssige krav, kombinationen af arbejdsmængde og tidspres med fysiske krav samt kombinationen af arbejdsmængde og tidspres med følelsesmæssige krav.

Sidstnævnte skiller sig ifølge forskerne ud som den kombination, der ser ud til at hænge sammen med den største risiko.

»Vores nye studie viser, at risikoen for depression er væsentlig højere blandt medarbejdere, der både oplever stor arbejdsmængde og tidspres samt høje følelsesmæssige krav, end blandt dem, der kun er udsat for ét eller ingen af disse typer krav i arbejdet,« siger Jeppe Karl Busk Sørensen, gæsteforsker på NFA og førsteforfatter til studiet.

Han peger på, at resultaterne bygger videre på tidligere forskning, som har vist øget risiko blandt medarbejdere, der enten oplever høje følelsesmæssige krav eller stor arbejdsmængde og tidspres.

»Hvis effekterne blot lagde sig oven i hinanden, ville vi forvente en fordobling af risikoen for depression. Men vi ser en endnu højere risiko, når begge krav er til stede samtidig,« siger Jeppe Karl Busk Sørensen.

Ledelser kan se på arbejdsmængde og tid

Høje følelsesmæssige krav forekommer ifølge NFA særligt i blandt andet omsorg, undervisning og sundhed, hvor medarbejdere som en del af arbejdet skal håndtere svære situationer og engagere sig følelsesmæssigt.

De krav kan være vanskelige at fjerne fra selve jobbet. Derfor peger forskerne i stedet på muligheden for at reducere andre belastninger, der optræder samtidig.

»Det kan være meget svært at fjerne følelsesmæssige krav i jobs, som for eksempel involverer kontakt med borgere eller pårørende. Alligevel ser vi en mulig gevinst ved at forsøge at undgå, at flere jobkrav opleves på én gang,« siger Thomas Clausen, professor i psykisk arbejdsmiljø på NFA og medforfatter til studiet.

En mulig forebyggende indsats kan ifølge ham være at undersøge, om medarbejderne har for mange opgaver eller for lidt tid til at løse dem.

Studiet måler depressive symptomer – ikke kliniske diagnoser

Studiet bygger på landsdækkende spørgeskemadata fra mere end 18.000 arbejdstagere og undersøger sammenhængen mellem arbejdsmiljøfaktorer ved analysens begyndelse og depressive symptomer to år senere.

Forskerne har anvendt det klinisk validerede mål Major Depression Inventory, MDI, med en grænseværdi på 21 eller derover og har blandt andet justeret analyserne for køn, alder, uddannelsesniveau og jobgruppe.

Personer, der allerede havde depressive symptomer ved analysens begyndelse, blev udeladt.

Resultaterne skal samtidig læses med studiets begrænsninger for øje. Data om arbejdsmiljøet er selvrapporterede, og analysen bygger ikke på klinisk diagnosticerede tilfælde af depression. Ifølge NFA kan resultaterne desuden være påvirket af blandt andet selektions- og rapporteringsbias.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der offentliggjorde resultaterne 9. oktober 2026.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.