Finanslov afsætter 50 millioner til kamp mod stress – Akademikerne ser milliardpotentiale

Regeringen vil afsætte 50 millioner kroner til en ny forebyggelsesfond, der blandt andet skal sætte ind mod stress. Hos Akademikerne bliver initiativet fremhævet som et vigtigt skridt, mens andre dele af finanslovsforslaget møder markant kritik.

Hovedorganisationen peger især på de potentielle økonomiske gevinster ved at få færre danskere ud af arbejdsmarkedet på grund af stress.

Akademikerne har selv beregnet, at en reduktion på 20 procent i antallet af stressramte kan give en velstandsgevinst på 11 milliarder kroner og øge arbejdsstyrken med mere end 11.000 personer.

“Raske mennesker, der går på arbejde er kernen i vores sunde økonomi. De sikrer penge til forsvar og sikkerhed. Vores fælles velfærd og grønne omstilling. Derfor er kickstarten på denne her fond nærmest historisk. Ikke mindst fordi det er begyndelsen på at kunne regne med forebyggelse som et reelt plus på bundlinjen. Og første skridt mod reelle andengenerationsreformer,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.

Organisationen repræsenterer 28 faglige organisationer og omkring 535.000 medlemmer.

Kritik af ændringer i seniorpensionen

Mens den nye forebyggelsesfond får opbakning, er Akademikerne langt mere kritiske over for regeringens forslag på pensionsområdet.

Ifølge pressemeddelelsen lægger regeringen op til at stramme adgangen til seniorpension, så det ikke længere vil være tilstrækkeligt at være ude af stand til at passe sit hidtidige arbejde. Man skal i stedet være for syg til at varetage et hvilket som helst job for at kunne trække sig tilbage gennem ordningen.

“Jeg er meget imod, at regeringen vil lade de allermest nedslidte betale regningen for andre af deres politiske initiativer. Vi taler om mennesker, der er så udbrændte, at de ikke kan passe deres arbejde. Det sidste man har brug for, når helbredet siger stop, er flere forhindringer. I stedet bør de efter et langt arbejdsliv have mulighed for at trække sig værdigt tilbage,” siger Tomas Kepler.

I regeringsgrundlaget er der lagt op til en trepart om tilbagetrækning, og Akademikerne håber ifølge Tomas Kepler, at arbejdet får mulighed for at fortsætte uden på forhånd at stramme vilkårene for de mest nedslidte.

Akademikernes eget udspil til en ny pensionsmodel indeholder blandt andet initiativer mod stress. Organisationen vurderer, at forslagene samlet kan øge arbejdsudbuddet med 35.000 personer og velstanden med 11 milliarder kroner.

Studiejob som adgangskrav møder modstand

Akademikerne kritiserer også forslaget om, at arbejdsløse dimittender kun skal have adgang til dagpenge, hvis de har haft et studiejob.

Tomas Kepler peger på, at muligheden for at arbejde ved siden af studiet varierer betydeligt mellem forskellige uddannelser og dele af landet.

“Det er givtigt for studerende at have et studiejob. Derfor har langt de fleste et. Men for mange er det ikke viljen til at tage et studiejob, der mangler. Det er timer i døgnet,” siger han.

Han fremhæver blandt andet jordemoderstuderende med ulønnet praktik i skiftehold og studerende på de nye komprimerede etårige kandidatuddannelser.

Akademikerne er samtidig imod et forslag om at fjerne SU’en for hjemmeboende studerende.

Organisationen mener desuden, at et krav om studiejob kan ramme studerende uden for de største byer, hvor udbuddet af relevante job ifølge Akademikerne er mindre, samt studerende med mentale udfordringer.

700 millioner ekstra til forskning får ros

På forsknings- og uddannelsesområdet er vurderingen mere positiv.

Regeringens forslag indeholder ifølge Akademikerne blandt andet 700 millioner kroner ekstra om året til forskning ud over 1-procentsmålsætningen samt 2.000 ekstra bachelorstudiepladser.

Det bliver af organisationen fremhævet som positivt for Danmarks konkurrenceevne og som en delvis lempelse af konsekvenserne fra uddannelsesreformen.

Til gengæld kritiserer Akademikerne forslaget om at afskaffe merfradraget for virksomheders forskning og udvikling. Organisationen vurderer, at det kan gøre det mindre attraktivt for virksomheder at investere i viden og innovation.

“Danmarks råstof er viden, og i en usikker og omskiftelig verden er det værd at hæfte sig ved de store skridt, som regeringen lægger op til ved at investere mere i forskning end den ellers sagnomspundne 1 % målsætning, og at gøre op med nogle af bindingerne fra kandidatreformen ved at tilføre flere studiepladser. Det er et stort skridt i den rigtige retning,” siger Tomas Kepler.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.