DI roser lavere selskabsskat og AI-investeringer – men advarer mod dyrere offentlig sektor

Regeringens finanslovsforslag for 2027 får overordnet en positiv modtagelse hos Dansk Industri, som især hæfter sig ved lavere selskabsskat, flere tekniske uddannelsespladser og investeringer i kunstig intelligens og elektrificering.

Men erhvervsorganisationen retter samtidig kritik mod nye skatter og afgifter på virksomheder, højere offentligt forbrug og manglende reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Det fremgår af DI’s pressemeddelelse om finanslovsforslaget.

– Det er positivt og nødvendigt, at regeringen investerer i det, der skal være med til at sikre dansk velstand i fremtiden. Mens USA investerer massivt i kunstig intelligens, Kina opruster industrielt i et tempo, som resten af verden må forholde sig til, og Tyskland sænker selskabsskatten, har Danmark ikke råd til at stå passivt på sidelinjen og gøre ingenting, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

Lavere selskabsskat skal styrke investeringerne

Et af de elementer, DI fremhæver, er regeringens forventede reelle lempelse af selskabsskatten.

Ifølge Lars Sandahl Sørensen kan skatteniveauet være afgørende, når både små og store virksomheder beslutter, hvor de vil investere.

– Der er brug for en lavere selskabsskat allerede næste år, så eksempelvis industrivirksomheden vælger at investere i ny teknologi og placere sin næste produktionslinje i Danmark fremfor et andet EU-land. Eller eksempelvis håndværksmesteren, som skal investere i nye værktøjer, der gør svendene mere effektive, siger han.

DI er dog kritisk over for, at dele af skattelettelsen skal finansieres af virksomhederne selv gennem andre skattestigninger.

Organisationen efterlyser samtidig mindre bureaukrati og færre administrative byrder for virksomhederne. Ifølge DI bruger virksomheder fortsat for meget tid på blandt andet at flytte oplysninger mellem offentlige systemer frem for på produktudvikling og nye kunder.

2.000 STEM-pladser og flere investeringer i AI

Finanslovsforslaget indeholder ifølge DI også 2.000 nye STEM-uddannelsespladser, særligt inden for teknologi.

Derudover fremhæver organisationen penge til folkeskolen, investeringer i AI-infrastruktur og en ramme til yderligere elektrificering.

Regeringen lægger blandt andet op til en AI-accelerationsfond og investeringer i såkaldte AI-gigafabrikker.

– Kunstig intelligens bliver lige så afgørende for næste generation af virksomheder, som elektricitet var for den sidste. Hvis danske virksomheder skal udvikle morgendagens løsninger frem for blot at købe dem fra udlandet, kræver det både talent og regnekraft. Derfor er investeringerne i AI og flere STEM-uddannelser så kolossalt vigtige, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han peger også på, at kunstig intelligens bør spille en større rolle i den offentlige sektor. Regeringen har ifølge DI sat et mål om at frigøre 30.000 årsværk, og her ser DI teknologien som en central del af løsningen.

Elektrificering er et andet område, hvor erhvervsorganisationen bakker op om regeringens prioriteringer. DI fremhæver, at virksomheder, som ønsker at erstatte gas og fossile brændsler med strøm, er afhængige af den nødvendige infrastruktur.

Kritiserer vækst i den offentlige sektor

Trods den overordnede opbakning peger DI på flere dele af finanslovsforslaget, som organisationen er kritisk over for.

Det gælder blandt andet væksten i det offentlige forbrug.

Lars Sandahl Sørensen anerkender behovet for investeringer i forsvaret og presset fra den demografiske udvikling, men stiller spørgsmål ved yderligere vækst i den offentlige sektor.

– Det gør ikke Danmark rigere. Det gør ikke vores virksomheder mere konkurrencedygtige. Og det løser ikke den stigende mangel på arbejdskraft i både den offentlige og private sektor, siger han.

DI kobler samtidig arbejdsudbudsdebatten til regeringens planer om at gøre det lettere at gå på tidlig pension og genindføre store bededag.

Ifølge erhvervsorganisationen bør regeringen fremlægge reformer, der kan sikre flere medarbejdere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsudbuddet samtidig reduceres andre steder.

Samlet betegner DI finanslovsforslaget som et skridt i den rigtige retning for dansk konkurrenceevne og velstand. Organisationen understreger dog, at den kommende skatteaftale også bliver afgørende for dens samlede vurdering af regeringens økonomiske kurs.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.