Finans

København har 31.685 kroner per indbygger i kassen: CEPOS ser plads til markant skattelettelse

En ny analyse fra CEPOS viser store likvide beholdninger i næsten alle landets kommuner. Tænketanken mener, at en del af pengene kan sendes tilbage til borgerne gennem lavere kommuneskat.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler I dag kl. 08:30

Københavns Kommune har ifølge en ny analyse fra CEPOS en likvid beholdning på 31.685 kroner per indbygger. Det placerer hovedstadskommunen øverst blandt landets kommuner og får tænketanken til at argumentere for, at en del af opsparingen bør bruges til at sænke skatten.

Analysen viser ifølge CEPOS, at kommunernes likvide beholdninger er steget markant siden 2007. I 96 af landets 98 kommuner ligger opsparingen over 3.500 kroner per indbygger – et niveau, som CEPOS og andre ifølge pressemeddelelsen vurderer som en tilstrækkelig buffer til den løbende drift.

– Jeg synes, at man skal give borgerne deres penge tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

CEPOS beregner mulighed for 2,88 procentpoint lavere skat

Hvis den del af Københavns opsparing, som ligger over niveauet på 3.500 kroner per indbygger, blev anvendt til skattelettelser over fire år, kunne kommuneskatten ifølge CEPOS’ beregning sænkes med 2,88 procentpoint.

For en typisk arbejderfamilie med to børn ville det ifølge analysen svare til 15.509 kroner om året.

Det er CEPOS’ egen vurdering, at kommunernes store likvide beholdninger giver mulighed for skattelettelser. Tænketanken argumenterer samtidig for, at lavere skat ikke nødvendigvis behøver føre til lavere kommunal service, blandt andet fordi kommunernes serviceudgifter er underlagt et statsligt serviceloft.

– Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer, siger Karsten Bo Larsen.

CEPOS henviser desuden til en anden analyse fra tænketanken om kommunernes muligheder for at omprioritere og effektivisere driften.

Uenighed om behovet for Københavns opsparing

Københavns Kommune har ifølge pressemeddelelsen peget på, at den høje likviditet er disponeret til kommende anlægsprojekter.

Den forklaring stiller CEPOS spørgsmålstegn ved. Karsten Bo Larsen vurderer, at planerne bliver vanskelige at gennemføre, fordi kommunen ifølge tænketanken samtidig har udnyttet sin anlægsramme fuldt ud, mens opsparingen er fortsat med at vokse.

– Det er svært at forestille sig, at flere anlægsprojekter kan løse problemet med den meget høje likviditet. Københavns opsparing er vokset år for år samtidig med, at de har ramt deres anlægsloft. Afløbsplanen for Københavns pengetank har således karakter af en søforklaring, siger Karsten Bo Larsen.

Analysen omfatter alle 98 kommuner og opgør blandt andet deres likvide beholdning per indbygger samt CEPOS’ beregning af mulighederne for at sænke kommuneskatten.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra CEPOS, der blev offentliggjort 13. oktober 2026.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.