61 procent af kommunernes udgiftsvækst er gået til specialområder siden 2018

En stadig større del af kommunernes økonomiske løft bliver brugt på børn, unge og voksne med særlige behov. Fra 2018 til 2025 gik 61 procent af realvæksten i kommunernes serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening og omfatter blandt andet udgifter til borgere med særlige behov samt specialundervisning i folkeskolen.

Udviklingen betyder ifølge AE, at en stor del af de øgede kommunale udgifter ikke går til de almene dagtilbud, folkeskoler og ældreområdet.

“Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Botilbud står for 40 procent af stigningen

Kommunernes samlede udgifter til de specialiserede områder er ifølge analysen steget fra cirka 80 milliarder kroner i 2018 til omkring 93 milliarder kroner i 2025.

Særligt botilbud fylder i regnskaberne. Området står for 40 procent af stigningen i udgifterne til de specialiserede social- og undervisningsområder siden 2018.

Kommunerne bruger nu cirka 27 milliarder kroner om året på botilbud. Til sammenligning udgør udgifterne til det specialiserede skoleområde cirka 15 milliarder kroner.

“Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer,” siger Lars Andersen.

AE vurderer samtidig, at stigende specialudgifter kan gøre det vanskeligere for kommunerne at prioritere investeringer på andre velfærdsområder.

Markante forskelle mellem kommunerne

Udgiftsniveauet varierer samtidig betydeligt på tværs af landet.

Den gennemsnitlige kommunale udgift til de specialiserede social- og undervisningsområder var i 2025 cirka 15.500 kroner per indbygger.

I den offentliggjorte tabel ligger Lolland Kommune på 26.490 kroner per indbygger, mens Fanø ligger på 8.040 kroner. Blandt kommuner med høje udgifter findes også Langeland med 22.850 kroner, Guldborgsund med 21.570 kroner og Halsnæs med 20.930 kroner per indbygger.

AE peger generelt på, at udgifterne per indbygger ligger over landsgennemsnittet i flere kommuner på Vestsjælland, Lolland-Falster, Vestegnen og i Nordjylland.

Ifølge Lars Andersen kan forskellene blandt andet hænge sammen med, hvor mange borgere med særlige behov den enkelte kommune har. Han mener derfor, at forskellene bør indgå i overvejelserne, når staten fordeler økonomiske tilskud til kommunerne.

AE advarer samtidig om risikoen for, at besparelser på de almene tilbud kan få konsekvenser på længere sigt.

“Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden,” siger Lars Andersen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.