Nyheder

ons, 01 mar 2023

Amerikansk Novo-konkurrent sænker insulinprisen kraftigt

FILES-FRANCE-US-HEALTH-PHARMACEUTICAL-DRUGS (Frederick Florin/Ritzau Scanpix)

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly, der er en af danske Novo Nordisks største konkurrenter, vil i løbet af 2023 skære prisen på insulin med 70 procent.

Det oplyser selskabet onsdag i en pressemeddelelse ifølge finansnyhedsbureauet MarketWire. Der er tale om en reduktion af de såkaldte listepriser. Det er de priser, der betales af de mest udsatte patienter, der står uden sygeforsikring og ikke har mulighed for at deltage i andre rabatprogrammer for medicinen. - Mens det nuværende sundhedssystem giver adgang til insulin for de fleste mennesker med diabetes, giver det stadig ikke insulin til en overkommelig pris for alle, og det skal ændres, siger David A. Ricks, topchef i Eli Lilly. Prisnedsættelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter i 2023. Listeprisen på Lillys mest benyttede insulin, Humalog, sænkes med 70 procent med virkning fra fjerde kvartal i år. Det skriver MarketWire. Eli Lillys udmelding bliver hyldet af USA's præsident, Joe Biden. Han opfordrer desuden andre medicinalvirksomheder til også at sænke prisen. - Eli Lilly har i dag fulgt mine opfordringer. Andre bør følge trop. Personer, der har diabetes, er afhængige af insulin for at kunne regulere deres blodsukker. Millioner af amerikanere har diabetes, og mange af dem har været presset af høje insulinpriser. Eli Lillys tiltag betyder blandt andet, at prisen på en flaske af selskabets billigste insulin fra 1. maj bliver 25 dollar - cirka 175 kroner. /ritzau/

Andre læser også

Macron ser risiko for at Europa kan dø Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarer om, at EU risikerer at sakke bagu... Læs mere
Flykaos i Norge på vej mod løsning efter fejl lukker luftrum Flytjenesten Avinor udelukker, at et cyberangreb ligger bag. Tusinder er strande... Læs mere
Beredskab er nu overgået til normal drift efter brand i Børsen Siden tirsdag i sidste uge har Hovedstadens Beredskab haft fokus på at kunne ha... Læs mere
Kommuner kræver miljøloven ændret efter Nordic Waste-sagen Hvis loven ikke ændres, vil ingen kommuner fremover lægge jord til lignende vi... Læs mere
Nye billeder af kongeparret skal ophænges på danske ambassader Kongehuset offentliggør de første officielle gallaportrætter af kongeparret i... Læs mere