Andre nyheder

tor, 24 okt 2024

af Mikkel Preisler

Analytiker: Eli Lillys danske indtog øger konkurrencen

Søren Løntoft Hansen ser kun fordele ved, at danskerne nu får adgang til yderligere et godkendt og effektivt vægttabsmiddel. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Søren Løntoft Hansen ser kun fordele ved, at danskerne nu får adgang til yderligere et godkendt og effektivt vægttabsmiddel. (Arkivfoto).

Med Eli Lillys lancering af diabetes- og vægttabsmidlet Mounjaro i Danmark i næste uge vil der komme øget konkurrence på markedet for behandling af svær overvægt herhjemme.

En konkurrence, som først og fremmest vil komme patienterne til gode, vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank med særligt fokus på medicinalindustrien.

- Mounjaro er et godt alternativ til Novo Nordisk-produkterne Ozempic og Wegovy, og derfor vil det øge konkurrencen på det danske marked.

- Det er positivt for patienterne, og det er også positivt for lægerne, der får flere muligheder for at finde den rigtige behandling til den enkelte, siger han.

Når Mounjaro bliver tilgængeligt i Danmark, går amerikanske Eli Lilly i direkte konkurrence med Novo Nordisk på den danske medicinalgigants egen hjemmebane.

Men det er formentlig ikke noget, der giver de store rystelser i hovedkvarteret i Bagsværd.

- Novo vil formentlig altid have en stærk position og en stærk markedsandel på sit hjemmemarked. Og set i det store billede fylder det danske marked kun en meget lille del af den samlede omsætning, siger Søren Løntoft Hansen.

Han er spændt på, hvordan Mounjaro bliver modtaget - ikke kun hos patienterne, men også hos de læger, der skal udskrive recepter på enten diabetes- eller vægttabsmedicin.

- Det er produkter, som i udgangspunktet bygger på den samme teknologi.

- Derfor vil det formentlig i høj grad være den enkelte læges erfaring med og kendskab til lægemidlerne, der bliver afgørende. Og så selvfølgelig priser og tilskudsforhold, siger han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere