Andre nyheder

tor, 18 apr 2024

Brandfolk ventes at være ved Børsen frem til fredag morgen

Onsdag eftermiddag var pressen inviteret med ind i den udbrændte Børsen.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Onsdag eftermiddag var pressen inviteret med ind i den udbrændte Børsen.

Hovedstadens Beredskab forventer, at brandfolk vil være til stede ved Børsen i København i "mindst yderligere et døgn".

Det skriver Hovedstadens Beredskab i en status torsdag klokken 6 på det sociale medie X.

- Vi har slukket et par mindre brande i bygningen, primært i kælderetagen. Arbejdet med at stabilisere de fritstående ydermure vil fortsætte større dele af dagen, lyder det i opslaget.

10 ansatte ved beredskabet har over natten holdt øje med bygningen, lyder det fra vagthavende operationschef Frederik Ryber til DR.

Onsdag eftermiddag lød det fra beredskabet, at der ikke længere var tale om egentlig brandslukning i den knap 400 år gamle bygning i det indre København.

Branden i Børsen brød ud tidligt tirsdag morgen og kom senere under kontrol om eftermiddagen. Her stod det klart, at halvdelen af den historiske bygning er brændt ud.

Kun ydermurene står tilbage i den udbrændte del, hvor blandt andet børssalen lå.

For at sikre ydermurene skal der placeres et sted mellem 40 og 50 containere fyldt med betonklodser. De har til opgave at stabilisere murene.

- Det er meget kompliceret arbejde, fordi hele tagdelen på stilladset ligger i en stor bunke sammen med kobbertag, etageadskillelser, indbo og så videre, siger vagthavende operationschef Frederik Ryber til DR.

Først når slukningsarbejdet er helt ovre, og containerne er kommet på plads, vil man igen kunne færdes frit på vejene omkring Børsen.

Det er blandt andet Børsgade, Slotsholmsgade og Vindebrogade, der er blevet spærret af.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere