Andre nyheder

lør, 03 aug 2024

C25-indekset dykker voldsomt efter svag jobrapport fra USA

De svage jobtal fra USA tyngede også renterne. I Danmark faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation med syv basispoint til 2,15 procent, og det kom energiselskabet Ørsted til gode. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix De svage jobtal fra USA tyngede også renterne. I Danmark faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation med syv basispoint til 2,15 procent, og det kom energiselskabet Ørsted til gode. (Arkivfoto).

C25-indekset har fredag haft sit største fald siden september 2022.

Det skriver MarketWire.

Samlet faldt C25-indekset med 2,5 procent til 1946,99. Således sluttede handelsugen med en tilbagegang på 0,9 procent.

Faldet sker, efter at nye nøgletal om den amerikanske jobvækst viser, at antallet af beskæftigede uden for landbruget er steget markant mindre end ventet i juli.

I sidste måned steg antallet af beskæftigede med 114.000. Et panel af økonomer havde for nyhedsbureauet Reuters anslået, at beskæftigelsen ville stige med 175.000 i USA i juli.

De amerikanske jobtal tyngede også renterne. I Danmark faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation med syv basispoint til 2,15 procent.

Det kom energiselskabet Ørsted til gode, skriver MarketWire. Ørsted-aktien sluttede dagen med en stigning på 3,3 procent til 424,50 kroner.

Også bryggeriaktierne Carlsberg og Royal Unibrew oplevede fremgang fredag.

Ifølge MarketWire er arbejdsløsheden i USA steget til 4,3 procent fra 4,1 procent.

Også det amerikanske aktiemarked er blevet ramt af den svage jobrapport.

S&P 500-indekset faldt fredag med 1,6 procent kort tid efter åbningen af aktiemarkedet.

Indekset består af de 500 største selskaber målt på markedsværdi på børserne New York Stock Exchange og Nasdaq.

Det danske C25-indeks er et aktieindeks over de 25 mest omsatte danske aktier.

Indekset består af 24 selskaber. A.P. Møller Mærsk har både en A- og B-aktie.

De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset, så udsving i de største aktiekurser betyder mere for udviklingen i C25-indekset end i de mindre selskaber.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere