Andre nyheder

Danmark kommer til at overskride EU-frist for nye cyberregler

Forsvarsminister beklager, at implementering af EU-direktiver om cybersikkerhed i dansk lov bliver forsinket.

Danmark kommer til at overskride EU-frist for nye cyberregler
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 5. februar 2024

Det kommer til at tage længere tid forventet, før en række nye regler for at styrke cybersikkerheden og modstandsdygtigheden hos offentlige myndigheder og private virksomheder i Danmark er på plads.

Der er tale om to EU-direktiver på området, der skal implementeres i dansk lov. Men lovarbejdet er mere komplekst end ventet. Faktisk kommer Danmark til at overskride implementeringsfristen fra EU, der er sat til den 17. oktober 2024.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) beklager forsinkelsen.

– For stadig at give erhvervsliv og myndigheder de bedste muligheder for at forberede sig på de kommende regler, arbejder Forsvarsministeriet på at sende lovforslagene i offentlig høring så hurtigt som muligt, udtaler ministeren i pressemeddelelsen.

Det var meningen, at lovforslagene om de nye regler skulle fremsættes i Folketinget i første kvartal i 2024. Men fremsættelsen af lovforslagene skydes til næste folketingssamling, der starter i oktober 2024.

ritzau/

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Andre nyheder

Se flere artikler