Andre nyheder

ons, 26 feb 2025

af Mikkel Preisler

Dansk Industri om Trump-udmelding: Eskalerer handelskonflikt

Donald Trump har nu gentagne gange slået fast, at han vil lægge told på europæiske varer, men endnu er intet sket. (Arkivfoto).
Kevin Lamarque/Reuters Donald Trump har nu gentagne gange slået fast, at han vil lægge told på europæiske varer, men endnu er intet sket. (Arkivfoto).

Onsdag gentog Donald Trump sine trusler om at lægge told på varer, der importeres til USA fra EU.

Men hvor han før har talt om gengældelsestold, hvor europæiske varer bliver pålagt samme told som tilsvarende amerikanske varer, der sendes til Europa, strammede den amerikanske præsident retorikken.

Nu siger han, at der bliver tale om en toldsats, der generelt vil ligge 25 procent, selv om der vil være undtagelser.

Det bekymrer Lukas A. Lausen, der er chef for global handel og investeringer i Dansk Industri.

- Med sin nyeste melding viser Trump, at den amerikanske regering død og pine er optaget af at eskalere den handelskonflikt og handelskrig, som han selv har indledt.

- Samtidig er det dog stadig meget ukonkret, og der er kattelemme, der lægger op til, at man igennem forhandlinger kan moderere udspillet, siger Lausen.

Hos Dansk Industri prøver man så godt som muligt at forberede sine medlemsvirksomheder på, hvad der kommer - selv om udfaldsrummet altså er ret bredt.

- Det handler om at forberede sig på den usikkerhed, der er opstået, og om at prøve forstå de meldinger, der kommer fra fra den amerikanske regering.

- Nogle af vores medlemmer bygger lagre op i USA lige nu eller overvejer, om man kan flytte noget produktion derover.

- Andre virksomheder kigger mod markeder, der måske er lidt mere regulatorisk og politisk stabile, end USA lader til at være lige nu, siger han.

Donald Trump sagde onsdag, at EU igennem lang tid har snydt USA handelsmæssigt, men det billede kan man ikke genkende i Bruxelles.

En unavngiven kilde fra EU-Kommissionen siger til nyhedsbureauet AFP, at EU har været en velsignelse for USA, og at man vil reagere "bestemt og omgående" på nye amerikanske toldsatser.

/ritzau/

Kilde:

Andre læser også

Danmark advarer transkønnede: Kontakt USA's ambassade før rejsen – Trumps nye politik skaber bekymring! Kan din rejse til USA ende i kaos? Danmark advarer nu transkønnede rejsende eft... Læs mere
Ukraine : Rusland bomber egne anlæg Ifølge Ukraine skulle Rusland have bombet egne rørledninger for at sabotere v... Læs mere
Belgien: Det ville være en krigserklæring Bart De Wever med klar melding - ønsker ikke at bruge indefrosne russiske midle... Læs mere
C25 indeks under pres C25 indekset har haft en forfærdelig dag Læs mere
Minister går af : Fik barn med teenager for 30 år siden Den islandske uddannelsesminister - den 58 årige Ásthildur Lóa Thórsdóttir ... Læs mere