Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.
- Mit bedste bud er dog, at den danske stat kommer til at tage et sted mellem 22 og 30 procent af ejerskabet, vurderer han.
- Og jeg tror også, at det er mest sandsynligt, at det bliver sammen med den store kapitalfond Apollo, som har lånt SAS penge under selskabets konkursbeskyttelse.
Det var norske Aftenposten, der lørdag kunne berette om at kende til en budkrig. Det er dog ikke blevet bekræftet af SAS.
Det bliver vi dog muligvis klogere på tirsdag aften, for her har selskabet indkaldt til pressemøde om selskabets fremtidige ejerskab.
Ifølge Aftenpostens oplysninger skulle budkrigen involvere to grupper af investorer.
Den ene gruppe af investorer skulle blandt andet bestå af den amerikanske kapitalfond Apollo. Hvem der ellers deltager, og hvem der står i spidsen for den anden gruppe, meldte mediet ikke noget om.
Apollo trådte til med en lånegaranti på godt 4,9 milliarder kroner, da SAS sidste år indgav begæring om såkaldt chapter 11-beskyttelse i USA.
Det er en form for konkursbeskyttelse, der giver selskabet tid til at rejse ny kapital under en række vilkår.
SAS skal som udgangspunkt skaffe 9,5 milliarder svenske kroner i den proces, og Apollo har tidligere tilkendegivet, at fonden er klar til at konvertere lånet helt eller delvist til aktiekapital.
Den danske stat, der lige nu ejer omkring 22 procent af SAS, har tilkendegivet, at den er klar til at øge sin ejerandel til op mod 29,9 procent i forsøget på at få selskabet på ret kurs igen.
Jacob Pedersen vil ikke udelukke, at også pensionsselskabet ATP kan ende med at komme ind i billedet.
- ATP ejer allerede en stor del af Københavns Lufthavn, og der er jo en stor sammenhæng mellem lufthavnen og SAS, siger han.
Det er tirsdag aften klokken 18, at SAS' pressemøde skal afvikles.
/ritzau/
