Andre nyheder

fre, 01 mar 2024

Dyre dråber fra Portugal sælges til skyhøjt hammerslag

Auktionshuset kalder årgangen - 1963 - for "legendarisk". Quinta do Noval har produceret portvin siden 1715. (Arkivfoto).
Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix Auktionshuset kalder årgangen - 1963 - for "legendarisk". Quinta do Noval har produceret portvin siden 1715. (Arkivfoto).

Torsdag aften blev der slået rekord i vinverdenen, da en kasse med 10 flasker portvin blev solgt for 320.000 kroner.

Det er det højeste hammerslag på portvin nogensinde i Skandinavien.

Det skriver auktionshuset Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse fredag.

De dyre dråber er fra portvinsproducenten Quinta do Noval fra marken "National".

Auktionshuset kalder årgangen - 1963 - for "legendarisk". Quinta do Noval har produceret portvin siden 1715.

Portvinsproducenten ligger i Douro-dalen i det nordlige Portugal.

Både årgangen, som betragtes som den bedste, der nogensinde er lavet og marken, som druerne er dyrket på, har betydning for, at netop denne kasse portvin er så kostbar.

Det siger leder af vinafdelingen hos Bruun Rasmussen, Thomas Rosendahl Andersen, i pressemeddelelsen.

Det særlige ved marken "National" er, at den i modsætning til de fleste vinmarker i Europa gennem tiden har formået at undgå en særlig vinlus, skriver auktionshuset.

Vinlusen Phylloxera vastatrix raserede i bølger fra 1860'erne og betød en katastrofe for tusindvis af vinbønder på tværs af landegrænser.

Men ikke for marken "National", som undslap alle bølger af de ødelæggende insekter. Det betyder, at vinstokkene er mere end 150 år gamle.

Torsdagens hammerslag var indenfor kategorien "vin" det næsthøjeste i Bruun Rasmussens historie.

Hammerslaget er kun overgået af et salg af 12 flasker La Tâche Grand Cru de la Romanée Conti i årgangen 1978, der blev solgt for 480.000 i 2020.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS udvider til sommer med 15 nye ruter fra København Direkte ruter fra København til Madrid, Malta, Seattle og Krakow er en del af S... Læs mere
Gældsplagede Tupperware søger om konkursbeskyttelse Selskabet bag Tupperware skylder mere end 700 millioner dollar væk. Nu indgiver... Læs mere
Regeringen vil hjælpe Fanø med 20 millioner kroner Fanø Kommune har et stort hul i budgettet til næste år, men det vil regeringe... Læs mere
Ansatte i Moderaterne tilbydes fratrædelse efter sag - mod tavshedspligt Moderaterne har tilbudt utilfredse ansatte at blive fritstillet. Men kun hvis de... Læs mere