Andre nyheder

fre, 13 okt 2023

af Redaktør

Ekstremt sommervejr har kostet Tryg 600 millioner kroner

Det viser selskabets regnskab fredag morgen. Især auguststormen, der blev døbt Hans, gjorde ondt på Tryg. For stormen alene udgjorde skadeomkostninger 300 millioner kroner, fremgår det af regnskabet. - Det bevidner, hvor ekstraordinært et kvartal det har været i forhold til vejrbegivenheder, skriver selskabet i regnskabet. - Hertil kom adskillige skybrud, en rekord våd juli måned, haglstorme og naturbrande i det sydlige Europa som påvirkede vores rejsende kunder For Tryg er det de dyreste kvartalsmæssige vejrskader i 15 år, lyder det i regnskabet. På trods af ekstremt vejr og dyre skader har Tryg dog formået at løfte sin indtjening i perioden. Tryg tjente i perioden 914 millioner kroner mod 628 millioner kroner i samme periode sidste år. Det er særligt et resultat af, at koncernen har haft medvind på de finansielle markeder - modsat samme kvartal sidste år. For mens det i tredje kvartal i 2022 blev til et negativt investeringsafkast på 203 millioner kroner, tjente Tryg omvendt 265 millioner kroner på området i årets tredje kvartal. Kigger man alene på bruttopræmieindtægterne, er der tale om et fald på godt 200 millioner kroner til i alt 9,34 milliarder kroner. Præmier er de penge, man betaler til forsikringsselskabet for at være dækket af uheld og skader. Tryg oplyser i regnskabet, at koncernen vil igangsætte et såkaldt aktietilbagekøbsprogram på en milliard kroner. Tilbagekøb af aktier er en måde at hjælpe sine aktionærer, fordi man øger efterspørgslen på aktierne. Et selskabs værdi skal nemlig fordeles på færre aktier, og det vil alt andet lige få prisen på aktierne til at stige. /ritzau/

Andre læser også

Kæmpe jordskælv i Thailand og Myanmar Thailand og Myanmar er i dag blevet ramt af et voldsomt jordskælv, der har medf... Læs mere
Volvo bruger AI og virtuelle miljøer til at forbedre sikkerheden Volvo går forrest i jagten på mere sikker kørsel – med banebrydende AI og v... Læs mere
Audi tager banebrydende skridt med virtuel styring i karrosseriproduktion Audi skaber verdensnyhed med virtuel produktionsstyring i karrosseriafdelingen o... Læs mere
Opel sætter ny standard for sædekomfort i Grandland og Astra Opel tager komfort og bæredygtighed til nye højder med avancerede ergonomiske ... Læs mere
Mercedes-Benz sætter ny standard for bæredygtighed med ny CLA-model Mercedes-Benz tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med lanceringen af ... Læs mere