Økonomiske beslutninger handler ikke kun om tal og logik – de er i høj grad også styret af vores følelser, vaner og underbevidste mønstre. Disse mentale fælder kaldes økonomiske bias, og de kan få os til at træffe valg, der virker rationelle i øjeblikket, men som ikke nødvendigvis er til vores fordel på lang sigt. Her får du et overblik over de fem vigtigste økonomiske bias, du bør kende, hvis du vil blive skarpere på dine pengevaner og undgå unødige fejltagelser.
Bekræftelsesbias
Bekræftelsesbias betyder, at vi har en tendens til at søge og lægge mest vægt på information, der bekræfter det, vi allerede tror på. Det kan f.eks. være, når du kun læser økonomiske nyheder, der støtter dine investeringer, eller ignorerer faresignaler, fordi de ikke passer ind i dit verdensbillede. Denne bias kan føre til dårlige økonomiske beslutninger, fordi du ikke får det fulde billede.
Tabsaversion beskriver vores naturlige modvilje mod at tabe penge – og den er ofte stærkere end glæden ved at tjene dem. Det betyder, at vi nogle gange holder fast i dårlige investeringer for længe, blot fordi vi ikke vil indse et tab. På lang sigt kan denne adfærd koste mere, end hvis vi havde skåret tabet og kommet videre.
Status quo bias
Denne bias får os til at vælge det sikre og undgå forandringer – selv når det ikke er det bedste valg. Mange bliver f.eks. i deres nuværende bank eller pensionsordning, fordi det virker besværligt at skifte, selv om de kunne få bedre vilkår andre steder. Det er ofte mere komfortabelt at blive i det kendte, men det kan være en dyr vane.
Overmod opstår, når vi overvurderer vores evne til at forstå eller forudsige økonomiske forhold. Det ses ofte hos private investorer, der tror, de kan slå markedet og ender med at tage for store risici. Overmod kan føre til fejlinvesteringer og tab, fordi man handler mere ud fra selvtillid end reelle data.
Mental bogføring
Mental bogføring handler om, at vi opdeler vores penge i “mentale konti”, selvom penge reelt er udskiftelige. Du kan f.eks. være villig til at bruge en skattebonus på en ny gadget, selvom du ikke ville bruge din løn på det samme. Det kan føre til uhensigtsmæssig økonomisk adfærd, fordi vi ikke tænker rationelt om vores penge som en helhed.