Danmark skal have et jordbaseret luftforsvar, og det skal ske i en fart, mens den sikkerhedspolitiske situation i Europa og verden udvikler sig i en mere og mere uforudsigelig retning.
Det er baggrunden, for at et politisk flertal er enedes om igen at anskaffe et midlertidigt jordbaseret luftforsvar, efter at Danmark nedlagde det for tyve år siden.
- Det kan både være at leje og lease. Det kan også være at købe. Jeg anser det for at være realistisk, at vi kan lave en aftale inden sommer, så vi i 2026 kan ibrugtage de første systemer for jordbaseret luftforsvar, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fredag på et kort pressemøde.
Partierne bag forsvarsforliget blev i 2024 enige om, at Danmark skulle anskaffe et jordbaseret luftforsvar som en permanent løsning.
I aftalen indgik indkøb af ét langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende luftforsvarssystemer.
Et flertal i Folketinget er fredag enige om at få sat yderligere fart i processen.
Det sker, fordi Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for nylig advarede om, at Rusland kan opruste og udgøre en "troværdig trussel" om få år, hvis krigen i Ukraine stopper eller fryser fast.
Men spørgsmålet er, hvilke våbensystemer der er tilgængelige på markedet.
- Vi kigger rundt i alle dele af verden for at se, hvad der kan komme til os på en meget kort bane. Min forventning er, at vi i 2026 kan tage de systemer i brug, som vi vælger at anskaffe, siger Troels Lund Poulsen.
Danmark vil "vinde nogle år som minimum" på at anskaffe et midlertidigt jordbaseret luftforsvar ifølge forsvarsministeren.
- Det var sådan, at med den plan vi har besluttet, var det først i 2030'erne, at vi ville have et system på plads. Nu er det min forventning, at vi i 2026 vil have systemer på plads. Og det kan være flere forskellige systemer, siger han.
Der har foreløbig ingen tidsplan været for anskaffelserne af det permanente jordbaserede luftforsvar. Den vil komme om nogle uger.
- Derudover har vi den anden proces i forhold til det langsigtede jordbaserede luftforsvar. Jeg forventer, at vi de kommende uger kan træffe en beslutning om den proces, siger Troels Lund Poulsen.
Danmark afventer Natos styrkemål, som ventes til sommer og er en slags krav til medlemslandene fra den transatlantiske forsvarsorganisation.
De styrkemål vil sætte retningen for, hvad og hvor meget Danmark skal indkøbe til det permanente luftforsvar fra jorden.
For et par år siden valgte Danmark at donere hele Danmarks artilleri i form af 19 Caesar-artilleripjecer til Ukraine.
Krigen mellem de to lande rundede for nylig tre år.
Kilde: /ritzau/
