Andre nyheder

tir, 16 apr 2024

Fløje på Christiansborg evakueres efter brand i Børsen

Børsen er opslugt af flammer. På Christiansborg, der ligger ved siden af, er en fløj blevet evakueret.
Emil Helms/Ritzau Scanpix Børsen er opslugt af flammer. På Christiansborg, der ligger ved siden af, er en fløj blevet evakueret.

Provianthuset, en fløj på Christiansborg, hvor flere folketingsmedlemmer og journalister har kontor, evakueres efter branden i Børsen-bygningen.

Det er beskeden i en sikkerhedsmeddelelse, som Ritzaus folk på stedet har hørt.

- Dette er en sikkerhedsmeddelelse. På grund af en hændelse er det nødvendigt at evakuere Provianthuset. Alle bedes forlade huset via den nærmeste udgang og gå til Rigsdagsgården for yderligere information. Elevatorerne må ikke benyttes.

Evakueringen sker for en sikkerheds skyld, da der er bekymring for flammer og røgudvikling i forbindelse med branden i Børsen.

Også den såkaldte L-bygning evakueres, fremgår det af en besked fra Folketinget.

Møderne i Folketingssalen samt udvalgsmøder afholdes som planlagt på Christiansborg tirsdag.

Til gengæld bliver høringer, konferencer og arrangementer, som omfatter eksterne gæster, aflyst.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad der har forårsaget den voldsomme brand.

Børsen ligger på Slotsholmen i København. Bygningen stod færdig med spir i 1625 og er et af Københavns ældste huse. Den er bygget af Christian IV ligesom Rundetårn og Rosenborg Slot.

Københavns Politi oplyser desuden på X, at man nu går i gang med at evakuere bygningerne fra Finansministeriet og ned mod vandet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Dansk lånesystem sælges til biblioteker i både Tyskland og Sverige Systemet Cicero er senest blevet solgt til Stadsbiblioteket i Stockholm og dets ... Læs mere
Afløser for kommunal socialdemokratisk stemmesluger er fundet Karsten Thomsen er mandag blevet udpeget som Birgit S. Hansens afløser som Fred... Læs mere
Stigende fragtrater får Mærsk til at løfte forventninger Mærsk opjusterer og regner nu med et driftsresultat på op mod 39 milliarder kr... Læs mere
Ny strategi skal lokke flere turister til Danmark Dansk turisme skal omsætte for 200 milliarder kroner i 2030. Det er et mål i r... Læs mere