De fleste tænker på klassikere som Led Zeppelin IV, Dark Side of the Moon eller Exile on Main St., når 70’er-rock bliver nævnt. Men årtiet bød også på en lang række fantastiske rockalbums, der fløj under radaren – plader som aldrig fik den opmærksomhed, de fortjente, men som i dag står tilbage som skjulte skatte. Her får du 5 oversete rockalbums fra 70’erne, der fortjener et comeback i pladesamlingen – fra psykedelisk energi til skramlet glam og progressiv perfektion.
Be-Bop Deluxe – Sunburst Finish (1976)
Midt mellem glamrock, prog og artrock står Sunburst Finish som et af 70’ernes mest genreoverskridende albums. Bill Nelsons virtuose guitararbejde og de futuristiske arrangementer skabte et lydbillede, der var forud for sin tid – og måske netop derfor aldrig fik det brede gennembrud. I dag lyder albummet stadig frisk og fantasifuldt.
Budgie – Bandolier (1975)
Walisiske Budgie lagde fundamentet for både heavy metal og stoner rock med deres tunge, riff-drevne lyd. Bandolier er bandets mest tilgængelige og varierede udspil, fyldt med hooks, tempo og attitude. Selvom de aldrig fik samme stjernestatus som Sabbath eller Purple, bør Budgie hyldes for deres indflydelse og rå energi.
Med en ung Glenn Hughes i front (senere Deep Purple) leverer Trapeze på Medusa en potent blanding af funk, hard rock og blues. Albummet blev overset ved udgivelsen, men står i dag som et tidligt eksempel på den fusion, der senere prægede 70’ernes mere eksperimenterende rock. Et must for fans af groovy guitar og soulful vokal.
Atomic Rooster – Death Walks Behind You (1970)
Et mørkt, melodisk og unikt take på progressiv rock, som stadig står skarpt i dag. Death Walks Behind You kombinerer tunge orgelriffs med dystre tekster og komplekse kompositioner – en slags gotisk proto-metal, før genren overhovedet var defineret. Albummet er en uforglemmelig oplevelse for fans af det ukonventionelle.
Dust – Hard Attack (1972)
Før Marky Ramone blev punkikon, var han trommeslager i det brutale hardrock-band Dust. Hard Attack er en energibombe af rå guitarer, eksplosive trommer og dystopiske tekster, der næsten forudsiger thrash metal. Albummet blev ignoreret af samtiden, men lyder i dag både relevant og kompromisløst. Det fortjener uden tvivl en revival.