Andre nyheder

ons, 29 jan 2025

Indtjeningen går tilbage for Europas mest værdifulde selskab

Bernard Arnault er manden bag det franske modekonglomerat LVMH, hvor han i dag både er topchef og bestyrelsesformand. Tirsdag har selskabet præsenteret sit regnskab for 2024.
Benoit Tessier/Reuters Bernard Arnault er manden bag det franske modekonglomerat LVMH, hvor han i dag både er topchef og bestyrelsesformand. Tirsdag har selskabet præsenteret sit regnskab for 2024.

Salget hos det franske modekonglomerat LVMH er gået en smule tilbage i 2024 sammenlignet med året før.

Samtidig er indtjeningen gået væsentligt mere tilbage.

Det viser LVMH's regnskab for 2024, som er blevet offentliggjort tirsdag.

Her fremgår det, at koncernen har tjent knap 12,6 milliarder euro i 2024. Det svarer til cirka 94 milliarder kroner og er 17 procent lavere end i 2023.

I en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet skriver LVMH, at udsving i valutakurser har påvirket året betydeligt i en negativ retning.

Det gælder særligt inden for forretningsområderne Mode- og Lædervarer og Vin og Spiritus.

LVMH's omsætning lander på 84,7 milliarder euro i 2024, svarende til 632 milliarder kroner. Det er to procent lavere end året før.

Bernard Arnault, som er grundlægger af og bestyrelsesformand og topchef i LVMH, fremhæver, at koncernen har udvist "stærk modstandskraft" i usikkert år.

- Denne evne til at ride stormen af i en særdeles turbulent tid - som allerede er blevet illustreret ved mange lejligheder gennem koncernens historie - er endnu et bevis på styrken og relevansen af vores strategi, siger han i pressemeddelelsen.

LVMH er Europas mest værdifulde selskab. Ifølge hjemmesiden companiesmarketcap.com har selskabet en markedsværdi på cirka 391 milliarder dollar, svarende til cirka 2800 milliarder kroner.

I løbet af 2024 har det danske medicinalselskab Novo Nordisk ellers været det mest værdifulde selskab i Europa. Men de seneste måneders kursfald har sendt Novo Nordisk ned på en andenplads.

Ifølge companiesmarketcap.com har Novo Nordisk en markedsværdi på næsten 375 milliarder dollar, svarende til lidt mere end 2680 milliarder kroner.

LVMH-koncernen ejer blandt andet modeselskaberne Louis Vuitton og Dior, spiritusproducenten Hennessy og kosmetikkæde Sephora.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske Bank lander sit bedste resultat nogensinde I 2024 løftede Danske Bank sit overskud efter skat med knap 2,4 milliarder kron... Læs mere
Færinger ønsker mere selvstændighed i forældet rigsfællesskab Færøernes samhørighedsparti ønsker en modernisering af rigsfællesskabet med... Læs mere
Politikere efterlyser klar afklaring om rigsfællesskabets fremtid Der er brug for entydig klarhed om rigsfællesskabets fremtid, siger SF og Konse... Læs mere
Flertal aftaler brintrør til Tyskland ved brug af statsstøtte Brintrør er blevet udskudt, men nu vil politisk flertal yde statsstøtte og lem... Læs mere
Minister vil udfordre EU-lovgivning og skræmme ulve bort Mens Jeppe Bruus (S) arbejder for at ændre lovgivning i EU, vil han gÃ¥ til grÃ... Læs mere