Andre nyheder

ons, 05 jun 2024

Jussi Adler-Olsen tjener millioner på sit forfatterskab

Jussi Adler-Olsens bøger bliver udgivet i Danmark Politikens Forlag og er oversat til en lang række sprog. Her ses han på den europæiske litteraturfestival Lit. Cologne i 2022. (Arkivfoto).
Horst Galuschka/Ritzau Scanpix Jussi Adler-Olsens bøger bliver udgivet i Danmark Politikens Forlag og er oversat til en lang række sprog. Her ses han på den europæiske litteraturfestival Lit. Cologne i 2022. (Arkivfoto).

Den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen fortsætter med at tjene millioner på sit forfatterskab.

I 2023 har han gennem selskabet Adlerolsen.dep tjent 13,5 millioner kroner efter skat. Året før lød resultatet på 6,9 millioner kroner.

Det viser regnskabet for Adlerolsen.dep, som er blevet offentliggjort i cvr-registeret onsdag.

Jussi Adler-Olsen har skrevet en række bøger herunder ti i "Afdeling Q"-serien, som handler om efterforskeren Carl Mørck.

Den seneste og sidste bog i serien, "Syv kvadratmeter med lås", udkom i 2023. Det er, 16 år efter at "Kvinden i Buret" som den første bog i serien udkom.

Jussi Adler-Olsen ejer 100 procent af Adlerolsen.dep. Gennem årene har virksomheden år efter år leveret millionoverskud af svingende størrelse. Dermed er der blevet opbygget en egenkapital i firmaet på 113 millioner kroner.

Forfatterens bøger bliver udgivet i Danmark af Politikens Forlag og er desuden oversat til en lang række sprog.

På Jussi Adler-Olsens hjemmeside fremgår det, at hans bøger bliver solgt i 40 lande ud over Danmark.

Desuden er fem af bøgerne i "Afdeling Q"-serien blevet filmatiseret. I de første fire film spiller Nikolaj Lie Kaas rollen som efterforskeren Carl Mørck. Men i den seneste film, "Marco Effekten", er rollen blevet overtaget af Ulrich Thomsen.

Forinden havde Jussi Adler-Olsen selv kaldt Carl Mørck-karakteren i den foregående film for "enstrenget".

- At jeg synes, at Carl Mørck-figuren var enstrenget, går ikke på Nikolaj Lie Kaas, men på manuskriptet, forståelsen af bogforlægget, på instruktion, men sjældent på skuespilleren, sagde Jussi Adler Olsen til TV 2 i 2021.

I øjeblikket arbejder Netflix også på en engelsksproget tv-serie.

Jussi Adler-Olsen har vundet flere danske og internationale priser i løbet af sit forfatterskab. I 2011 fik han den danske litteraturpris De Gyldne Laurbær og året efter fik han den amerikanske krimipris The Barry Award.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringen ændrer regler for at hjælpe belarusere i klemme Belarusere, som lever i eksil i Danmark, skal kunne blive, selv om de ikke kan f... Læs mere
Arlas nummer to bliver topchef i grovvarekoncernen DLG Peter Giørtz-Carlsen bliver topchef i DLG fra januar 2025. Siden 2019 har han v... Læs mere
Oppositionen vil have regeringen til at udvide adoptionskulegravning DD, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, DF, De Radikale og Alte... Læs mere
Influencer ser frem til klarhed om regler for markedsføring Forbrugerombudsmanden risikerer at forvirre forbrugerne med sin fortolkning af l... Læs mere
Eli Lilly-regnskab skuffer og trækker Novo-aktie med ned Eli Lilly solgte mere Mounjaro og Zepbound i tredje kvartal. Analytikere forvent... Læs mere