Andre nyheder

man, 24 jun 2024

af Mikkel Preisler

Kinesiske elbiler imponerer med lang garantiperiode

MG giver hele syv års nyvognsgaranti på sine elbiler, hvilket er mere end den typiske toårige garanti på europæiske biler. (Arkivfoto).
Pedro Pardo/Ritzau Scanpix MG giver hele syv års nyvognsgaranti på sine elbiler, hvilket er mere end den typiske toårige garanti på europæiske biler. (Arkivfoto).

Kinesiske og europæiske elbilproducenter kæmper lige nu om de mange kunder, der vil udskifte deres fossilbil med en elektrisk.

Og det ser ud som om, at de kinesiske elbiler i hvert fald på ét punkt er deres europæiske konkurrenter overlegne, nemlig garantien.

Interesseorganisationen FDM har foretaget en undersøgelse af garantivilkårene for elbiler hos de kinesiske producenter.

Med undtagelse af Polestar giver alle de undersøgte mærker mindst fem års garanti på bilen, ligesom der for de flestes tilfælde også gives otte års garanti på batteriet alene.

Det er noget mere end de to år, som man typisk får fra europæiske producenter. Det forklarer Michael Ern Nielsen, der er advokat i FDM.

- Det er meget positivt. Vi kan kun håbe, at det vil få konkurrenterne til at genoverveje deres garantier. En god og lang garanti er nemlig noget, man bør lægge vægt på i sit valg af bil, og her kører de nye bilmærker fra de gamle, siger han i en pressemeddelelse.

FDM-undersøgelsen viser dog også, at det betaler sig at læse vilkårene med småt.

En række af garantibetingelserne indeholder nemlig skrappe krav, der skal overholdes, for at garantien dækker eventuelle fejl.

Hos MG er det for eksempel et krav, at bilen bliver vasket hver måned, hvis man bor mindre end 50 kilometer fra havet. Og hos Hongqi skal reservedele, der benyttes i forbindelse med service være udspecificeret med varenumre.

Og så har flere producenter deres egen måde at definere, hvad batterigarantien helt præcis dækker.

- Det, synes vi, er problematisk. Importører og producenter bør som minimum fortælle, hvilken målemetode de benytter, og hvordan de når frem til resultatet, så bilejerne ved, hvad de har at gå ud fra, og så andre, for eksempel FDM, har mulighed for at kontrollere det, siger Michael Ern Nielsen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere