Andre nyheder

fre, 01 mar 2024

Kong Harald skal være indlagt i flere dage før hjemrejse til Norge

Kong Harald har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet. Kongen blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form. (Arkivfoto).
NTB/Reuters Kong Harald har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet. Kongen blev senest opereret i 2021 for en seneskade over højre knæ. Den operation var vellykket, og kongen blev senere erklæret i fin form. (Arkivfoto).

Et medicinsk evakueringsfly fra flyselskabet SAS landede fredag morgen på Langkawi i Malaysia, hvor den norske kong Harald er indlagt.

Et par timer senere oplyser Norges kongehus, at kong Harald skal blive på hospitalet i Malaysia i nogle dage, inden han transporteres hjem til Norge.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Hans Majestæt Kongen er fortsat i bedring.

- Kongen skal være på sygehuset i nogle dage for at få behandling og ro før hjemrejsen, skriver kongehuset i en udtalelse.

Kongen er indlagt på grund af en infektion.

Evakueringsflyet tog fra lufthavnen Gardermoen i Oslo torsdag eftermiddag og landede klokken 6.36 fredag morgen på Langkawi.

Her blev kongen indlagt under en ferie.

Det norske forsvar har dog af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsket at bekræfte, at kongen skal med det omtalte SAS-fly.

Forsvaret vil generelt ikke fortælle om operationen.

- Dette er af hensyn til de involveredes sikkerhed, og fordi der kan komme ændringer.

- Det er særligt vigtigt for os at fastholde denne praksis af hensyn til sikkerheden og Hans Majestæt Kongens helbred, siger talsperson for Norges forsvar Stine Barclay Gaasland i en pressemeddelelse ifølge NTB.

Kongens livlæge befinder sig også på Langkawi.

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991. Han og dronning Sonja har to børn - kronprins Haakon og prinsesse Märtha Louise.

Onsdag morgen talte det norske kronprinspar i telefon med kong Harald.

Parret "syntes, det virkede, som om formen var lidt bedre". Dengang lød det, at det endnu var for tidligt at sige noget om den 87-årige konges tilbagevenden.

- Det tager vi stilling til senere, sagde kronprins Haakon.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Johnson & Johnson køber selskab for over 100 milliarder kroner Amerikanere betaler over 100 milliarder kroner for selskab, der udvikler medicin... Læs mere
Wammen lader kammeradvokats fremtid hænge i luften Trods opfordring har regeringen ikke opsagt kammeradvokatordning inden årsskift... Læs mere
Grønlands landsstyreformand holder pressemøde om aktuelle sager Klokken 17 dansk tid holder Múte B. Egede, Grønlands landsstyreformand, presse... Læs mere
Kendt politimand fra Emilie Meng-sagen vil være borgmester Kim Kliver vil gerne skifte politiuniformen ud med borgmesterkæder, når der er... Læs mere
Færøsk erfaring: Grønland får mere selvstændighed uden flammetaler Sjúrður Skaale har stået i selvstændighedskamp som Grønland, hvor nationald... Læs mere