Andre nyheder

tir, 20 aug 2024

Lego åbner stort kontor i København om tre år

Sådan kommer Legos kommende kontorhub i ejendommen "The Stamp" i København ifølge arkitekterne til at se ud.
Lego/Free Sådan kommer Legos kommende kontorhub i ejendommen "The Stamp" i København ifølge arkitekterne til at se ud.

Aktiviteterne i Lego har traditionelt været fokuseret omkring Billund, hvor den danske legetøjsproducent har sine rødder.

Men om nogle år vil en del af selskabets danske ansatte få arbejdsplads i København.

Lego fortæller tirsdag i en pressemeddelelse, at man efter planen åbner en såkaldt hub i København i 2027.

Der er tale om en ni etager høj og 30.000 kvadratmeter stor kontorejendom kaldet "The Stamp", som er i gang med at blive opført i Postbyen nær Københavns Hovedbanegård.

Hubben vil, når den er færdig, have plads til 1500 ansatte. Den supplerer de to nye campusser, der også er planlagt nær det eksisterende hovedkvarter i Billund.

Niels Christiansen, der er administrerende direktør for Lego-koncernen, fremhæver vigtigheden af, at have inspirerende arbejdspladser på gode lokationer.

- I Danmark investerer vi både i vores hovedkvarter i Billund med to nye topmoderne campusser og den nye Copenhagen Hub.

- Med en central beliggenhed i Hoveds- og Øresundsregionen vil den nye hub gøre os i stand til at tiltrække talenter i verdensklasse til to fantastiske lokationer i Danmark, siger han.

Lego har allerede nogle hundrede ansatte i København, som arbejder i et digitalt kontor i Østergade.

De vil frem mod åbningen af "The Stamp" blive suppleret af flere kolleger, der skal bo midlertidigt i lokaler ved Købmagergade, indtil de alle rykker sammen i den nye hub.

Lego har i alt 6200 ansatte i Danmark i dag, og over 5900 af dem arbejder i Billund.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Ansatte i Moderaterne tilbydes fratrædelse efter sag - mod tavshedspligt Moderaterne har tilbudt utilfredse ansatte at blive fritstillet. Men kun hvis de... Læs mere
Margrethe Vestager bliver ny bestyrelsesformand for DTU Danmarks nuværende EU-kommissær bliver næste år bestyrelsesformand for DTU. ... Læs mere
Elselskab beskyldes for vildledning med udsagn om gratis strøm Elselskabet Modstrøm har uberettiget ændret prisen på sine kunders elaftaler,... Læs mere
SAS vil styrke tilstedeværelse i Sverige med milliardaftale Det svenske luftfartsselskab BRA skal fra årsskiftet dække indenrigsruter i Sv... Læs mere