Andre nyheder

ons, 24 jul 2024

Lego-konkurrent øger overskuddet i andet kvartal

Mattel, der blandt andet står bag de kendte Barbiedukker, er sammen med Hasbro en af danske Legos største konkurrenter. (Arkivfoto).
Mario Anzuoni/Reuters Mattel, der blandt andet står bag de kendte Barbiedukker, er sammen med Hasbro en af danske Legos største konkurrenter. (Arkivfoto).

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel landede et overskud før skat på 59,5 millioner dollar - cirka 410 millioner kroner - i årets andet kvartal.

Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er blevet udgivet natten til onsdag dansk tid.

Overskuddet er noget højere end resultatet i samme kvartal sidste år, hvor det lød på 38,6 millioner dollar.

- Vi er i en god position frem mod næste halvår, der byder på nye produkter og bedre kundepleje, siger Mattels bestyrelsesformand og administrerende direktør, Ynon Kreiz, i regnskabet.

- Vi er i en stærk finansiel position i forhold til at eksekvere vores strategi om at vækste på markedet for legetøj baseret på intellektuel ejendom og udvide vores underholdningsudbud.

Selskabet har tidligere indgået en aftale med milliardæren Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX om at udvikle legetøj og samleobjekter.

Mattel, der blandt andet står bag de kendte Barbiedukker, er sammen med Hasbro en af danske Legos største konkurrenter.

Tirsdag lancerede Mattel for første gang en Barbie, der forestiller en blind person.

I andet kvartal landede Mattels nettoomsætning på 1,1 milliarder dollar - cirka 7,5 milliarder kroner. Det er på niveau med resultatet i samme kvartal i 2023.

Tidligere på året annoncerede Mattel et nyt legetøjsinspireret filmprojekt om Byggemand Bob.

"Bob the Builder", som projektet hedder, er den seneste i en række film- og tv-projekter, som Mattel har annonceret efter succesen med "Barbie"-filmen, der var produceret af selskabet Warner Bros.

Barbie havde enorm kommerciel succes med et billetsalg, der tjente over 1,4 milliarder dollar, som svarer til omkring 10 milliarder danske kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere