Andre nyheder

ons, 08 jan 2025

Liberal Alliance indgår samarbejde med grønlandsk parti

Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, kan fremover blive endnu klogere på grønlandske forhold via Demokraatit. (Arkivfoto).
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, kan fremover blive endnu klogere på grønlandske forhold via Demokraatit. (Arkivfoto).

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, og formanden for det grønlandske parti Demokraatit (Demokraterne), Jens-Frederik Nielsen, har onsdag underskrevet en politisk samarbejdsaftale mellem partierne.

Det oplyser Liberal Alliance i en pressemeddelelse til Ritzau.

Ifølge Vanopslagh giver det god mening, fordi partierne "på lange stræk" deler værdisæt.

- Derfor er jeg enormt glad for, at vi formaliserer samarbejdet med vores grønlandske kolleger i Demokraatit, som jeg har lært at kende over det
seneste år og fået et meget godt indtryk af, siger Vanopslagh i pressemeddelelsen.

Samarbejdet skal blandt andet føre til, at partierne deler viden med hinanden om fælles emner i Danmark og Grønland.

Helt generelt fylder Grønland en del i den politiske debat i øjeblikket. Der er spørgsmålet om Grønlands selvstændighed. Og så har USA's tidligere og kommende præsident, Donald Trump, igen udtrykt interesse for Grønland.

Jens-Frederik Nielsen konstaterer, at "vi står midt i en spændende og afgørende tid i forholdet mellem Grønland og Danmark".

- Uanset hvad udfaldet heraf bliver, så er der ingen tvivl om, at der i den nærmeste fremtid vil være et stort behov for en god dialog og et godt samarbejde.

- Her er det vigtigt for os i Demokraatit med en partner, der deler vores værdier, og som har en grundlæggende respekt for Grønlands ønske om mere selvbestemmelse, siger han i pressemeddelelsen.

Samarbejdet betyder konkret, at de to partiledere får faste møder med hinanden fremover. Desuden vil Demokraatit kunne deltage i Liberal Alliances gruppemøder på Christiansborg, hvis altså Demokraatit bliver valgt ind i Folketinget.

Der er fire nordatlantiske mandater i Folketinget. To fra Grønland og to fra Færøerne.

Det er ganske almindeligt med politiske samarbejdsaftaler mellem danske og nordatlantiske partier. Eksempelvis kan det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut deltage i gruppemøder hos Socialdemokratiet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere