Men det skal samtidig gøres uden at blive en hæmsko for danske og europæiske virksomheder. Sådan lyder det fra blandt andet Dansk Erhverv.
- Vi kan godt være bekymrede for, at europæiske – og helt konkrete danske - virksomheder nu havner i en juridisk gråzone, der begrænser deres handlerum, siger Nikolaj Wædegaard, som er branchedirektør i Dansk Erhverv.
- Men forhåbentlig kommer det endelige regelsæt hurtigt på plads, og på en måde, som virksomhederne kan leve med. Men djævlen er i detaljen.
EU's medlemslande og EU's lovgivere er sent fredag aften nået frem til en aftale om regler for AI. De nærmere detaljer er stadig uklare, og aftalen skal formelt godkendes af medlemslandene for at træde i kraft.
Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA, beskriver aftalen som en milepæl.
- Det er ekstremt vigtigt, at Europa nu fastsætter rammerne for kunstig intelligens, som rummer enorme muligheder, men kan også være dybt skadelig, siger hun i en pressemeddelelse.
Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, kalder det "historisk glædeligt", at europæerne bliver de første i verden til at indføre lovgivning på området.
- Undervejs har vi forbedret loven i forhandlingsrummet, så vi blandt andet giver virksomheder plads til innovation. Vi er lykkedes med at luge Kommissionens værste forslag ud af lovteksten for at begrænse, hvornår virksomheders AI-systemer omfattes af de nye regler, lyder det i en udtalelse.
Løkkegaard opfordrer nu til, at EU øger dets investeringer i kunstig intelligens for at kunne konkurrere med Kina og USA.
Den konkurrence er også en bekymring for Wædegaard.
- Det skaber reelt ulige konkurrence i markedet. Og det er ærgerligt, når vi i Europa i forvejen halter så langt efter USA og Kina i konkurrencen om ikke bare at anvende, men også udvikle AI, siger han.
/ritzau/
