Telefonerne har været rødglødende hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI), der de seneste måneder har hjulpet sine medlemmer med at forstå de nye regler for registrering af arbejdstid.
Reglerne, hvor lønmodtagere tvinges til at registrere antal arbejdstimer, træder nemlig i kraft mandag. Op til deadline er antallet af henvendelser fra virksomheder intensiveret.
Det siger Christoffer Thomas Skov, der er vicedirektør hos DI.
- Ud over den grundlæggende forståelse af hvordan tidsregistreringen skal fungere, er virksomhederne optaget af, hvilke medarbejdere der kan undtages for reglerne, siger han.
- Og så har rigtig mange også haft fokus på, hvad et tidsregistreringssystem skal kunne, for at man overholder reglerne.
Hvis man skal undtages for at registrere sin arbejdstid, skal man være såkaldt selvtilrettelægger. Det er man, hvis man planlægger sin egen tid. Det kan eksempelvis gælde for medlemmer af en direktion.
Et flertal i Folketinget vedtog i januar et lovforslag om en ændring af arbejdstidsloven. Det er resultatet af en afgørelse fra EU-Domstolen, som faldt i 2019.
Formålet er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde.
Til gengæld kan de nye regler omvendt være med til at udgøre en administrativ byrde for mange virksomheder. Særligt de mindre, forklarer Christoffer Thomas Skov.
- Enhver administrativ byrde betyder øgede omkostninger. Det gælder sådan set både for de mindre og for de helt store virksomheder.
- For de mindre virksomheder, der ikke nødvendigvis har en afdeling eller nogle mennesker, som de kan dedikere til det her nye regelsæt, betyder det meget.
- Det tager tid og kræfter fra det, de allerhelst vil bruge deres tid på, nemlig kunderne og kerneforretningen, siger vicedirektøren.
Usikkerheden har tilsyneladende ikke kun indfundet sig hos arbejdsgiverne, men også lønmodtagerne. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse, som fagforeningen Business Danmark har fået foretaget.
Knap en tredjedel af de godt 1000 adspurgte personer svarer, at deres arbejdsplads ikke har opsat klare retningslinjer for, hvornår ens arbejdstid starter og slutter.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med forretningsrejser, kurser eller aftenmøder.
Undersøgelsen blev lavet mellem 19. og 25. juni. Det vides derfor ikke, om virksomhederne i mellemtiden er nået i mål med at optegne reglerne på den enkelte arbejdsplads.
Kilde: /ritzau/
