Marsvinebestanden er faldet markant i de indre danske farvande.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.
I gennemsnit skrumper bestanden med 2,7 procent om året, og i 2022 var der kun 14.000 hvaler tilbage.
Signe Sveegaard er seniorrådgiver og sektionsleder for havpattedyrsforskning på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og er en forskerne bag forskningsprojektet.
Ifølge hende ser det slemt ud for marsvinene.
- Bestanden er nu nede på 14.000, og det kan måske godt lyde af mange, men det er meget lavere end, hvad der før har været i dette område, siger hun.
Da bestanden var på sit højeste i 2012 og 2016, var der omkring 40.000 hvaler.
Grunden til at bestanden er skrumpet, skyldes blandt andet, at marsvinene bliver fanget i garn fra fiskeri og drukner.
- Bifangsten i det her område er alt for høj. Der er cirka 900 marsvin om året, der dør på grund af bifangst, siger Signe Sveegaard.
Derudover er der færre sild og torsk i farvandet, som er marsvinenes primære føde.
- Vi ved også, at der generelt er et dårligt havmiljø med rigtig meget ildsvind, og vi har også for nyligt set, at trawling har ødelagt meget af miljøet i Kattegat, siger hun.
En del af problemet er også, at det ofte er de unge marsvin, der bliver fanget, når der fiskes med garn.
Marsvin bliver først kønsmodne, når de er fire år og får kun en unge om året.
- Det er kritisk, fordi nye generationer ikke når at vokse op. Det kan jo på sigt få bestanden til at kollapse, siger Signe Sveegaard.
Institut for Ecoscience har siden 2005 undersøgt, hvor mange marsvin der er i farvandet, der strækker sig fra syd for Skagen til vest for Bornholm.
Kilde: /ritzau/
