Andre nyheder

tor, 30 jan 2025

af Mikkel Preisler

Medie: Ministerium førte ikke kontrol med sprøjtemidler efter kritik

Jordbrugere som gartnere og landmænd skal én gang om året oplyse, hvilke sprøjtemidler de anvender på deres afgrøder. Dette har myndighederne ifølge Information ikke ført kontrol med. (Arkivfoto).
Johnny Madsen/Ritzau Scanpix Jordbrugere som gartnere og landmænd skal én gang om året oplyse, hvilke sprøjtemidler de anvender på deres afgrøder. Dette har myndighederne ifølge Information ikke ført kontrol med. (Arkivfoto).

Siden Rigsrevisionen i 2019 kritiserede Miljøministeriet for ikke at føre kontrol med indberetninger om ulovlige sprøjtemidler fra danske landmænd, gartnere og andre jordbrugere, har ministeriet ikke ført kontrol med indberetningerne.

Det skriver Information.

Jordbrugerne skal én gang om året oplyse, hvilke sprøjtemidler de anvender på deres afgrøder i de såkaldte sprøjtejournalindberetninger (SJI).

Og dem førte Miljøministeriet ikke kontrol med, viste Rigsrevisionens beretning fra 2019. Beretningen indeholdt også andre kritikpunkter.

Efter Rigsrevisionens beretning forsikrede Miljøministeriet, at det have skabt det administrative grundlag, der var nødvendigt for at kunne følge op på indberetningerne fra jordbrugerne.

Men ifølge Informations oplysninger har kontrollen ikke fundet sted.

I årene efter undlod Miljøstyrelsen ifølge Information desuden at følge op på 3361 SJI-indberetninger, hvor sprøjtemidler tilsyneladende er blevet anvendt, efter at de er blevet forbudt, eller efter at den sidste "frist for anvendelse og besiddelse" er overskredet.

Det viser en kortlægning fra Information på baggrund af aktindsigter i beretningerne.

Miljøstyrelsen bekræfter over for Information, at "der er tale om 3361 mulige overtrædelser".

Hertil lyder svaret, at "cirka fem procent af disse omfatter indberetning af midler, der er baseret på aktivstoffer, der ikke længere er tilladt anvendt i Danmark".

95 procent er ifølge styrelsen baseret på aktivstoffer, der fortsat er tilladt, men nu optræder med nye registreringsnumre og navne.

I en sprøjtemiddelkontrol i 2021 blev der fundet ulovlige sprøjtemidler på 25 procent af alle kontrolbesøg hos tilfældigt udvalgte landmænd, oplyste Miljøministeriet.

I en politisk aftale fra 2022 mellem den daværende Socialdemokratiske regering og en lang række af Folketingets partier blev der sat flere penge af til at kontrollere, at landmænd ikke fortsat bruger ulovlige sprøjtemidler, der kan gå i grundvandet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Demonstranter stormer Trump Tower Trump Tower blev kortvarigt indtaget af demonstranter i går for at protestere i... Læs mere
Jarlov: Vil betyde krig med USA Rasmus Jarlov er klar i spyttet i forhold til Trumps seneste udtalelser om Grøn... Læs mere
Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere