Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviser en sag om registrering af borgernes teledata såsom oplysninger om mobiltelefoners placeringer.
Det slår domstolen fast torsdag. Dermed er der ikke flere retsinstanser tilbage til at behandle sagen, som får et endeligt punktum.
Foreningen mod Ulovlig Logning har påstået, at reglerne om teleselskabers registrering er ugyldige.
Men domstolen afviser at behandle sagen, hvor den danske højesteret tidligere har frifundet staten. Sagen er ikke fyldestgørende begrundet.
Jurist Rasmus Malver står bag sagen, som ikke blev taget op. Han kalder det en "teknikalitet" på det sociale medie X.
- Nu må vi starte igen. Men vi mangler penge. Så det skal vi finde ud af, skriver han blandt andet og uddyber, at der er brugt 3,2 millioner kroner på sagen ved de danske domstol.
Sagen handler om, at teleselskaberne indsamler oplysninger om alle danske telekunders aktiviteter et år tilbage i tiden. Det har stået på i årevis, selv om EU-Domstolen flere gange har kendt det ulovligt.
I 2022 vedtog et politisk flertal en ny lov, der i vid udstrækning er en fortsættelse af den gamle. Loven trådte i kraft samme dag, som dommen faldt.
Foreningen mod Ulovlig Logning anlagde sagen i 2018. Kravet var, at Justitsministeriet skulle anerkende, at reglerne generelt var ugyldige og skulle bringes til ophør. Men det har Højesteret afvist i 2022.
Selv om EU-Domstolen har rejst en vis tvivl om de danske regler, så angår det kun dele af bekendtgørelsen fra 2006 og ikke som helhed.
I de konkrete sager, hvor reglerne er i strid med EU-retten, er det op til danske domstole at tilsidesætte dem ifølge Højesteret.
Den omstridte bekendtgørelse blev indført i dansk lov i 2006. Det var i kølvandet på terrorangrebene i Madrid i 2004 og London i 2005.
Den pålægger teleudbydere at registrere og opbevare oplysninger om borgernes telefonopkald, sms'er, internetaktiviteter og mobiltelefoners placering.
Men det gælder ikke indholdet af kommunikationen. I 2020 vakte det dog opsigt, da det kom frem, at et teleselskab ikke fik slettet indholdet af op mod 1000 borgeres sms'er og i stedet kom til at sende dem til politiet ved en fejl.
Politiet bruger oplysningerne i forbindelse med opklaring af kriminalitet. Det kræver en dommerkendelse for at få adgang til dem.
Justitsministeriet vurderer selv, at der er en "væsentlig procesrisiko" for, at den nye lov også er ulovlig.
Det er ifølge ministeriet første gang nogensinde, at et forslag er vedtaget med så stor en risiko.
Den nye lov blev indført efter en EU-dom, som skabte tvivl om de gamle regler.
Kilde: /ritzau/
