Andre nyheder

tor, 09 nov 2023

Middel mod migræne giver Lundbeck vækst

Det svarer til en vækst på fem procent, viser regnskab onsdag morgen.

I perioden har selskabet et overskud efter skat på 1,2 milliarder kroner. Det er 12 procent mere end i samme periode sidste år.

Lundbeck udvikler, producerer og sælger lægemidler mod hjernesygdomme.

Det er blandt andet rettet mod sygdomme som epilepsi, depression, angst, Huntingtons og Alzheimers.

Det er dog særligt migrænemidlet Vyepti, som Lundbeck har store forhåbninger til, der løfter omsætningen i perioden.

Midlet har omsat for 444 millioner kroner i tredje kvartal. Det svarer til en vækst på 57 procent.

Et af selskabets største varemærker - Rexulti - er ligeledes en af grundene til, at både omsætning og overskud er vokset i tredje kvartal.

Rexulti, der bruges i behandling mod depression og demens, ligesom det også ordineres til patienter med skizofreni, har solgt for 1,2 milliarder kroner i perioden.

Det er knap 130 millioner mere end i samme periode sidste år.

Det har været et begivenhedsrigt år for Lundbeck, der ved udgangen af september sagde farvel dets sydafrikanske topchef, Deborah Dunsire.

Hun blev topchef i 2018, men er nu blevet afløst af sin landsmand Charl van Zyl, der officielt tiltrådte 1. oktober.

Dermed har den nye topchef ikke haft ansvaret for det kvartal, der nu præsenteres tal for.

Ikke desto mindre kan han konkludere, at selskabet oplever momentum.

- I mine første måneder hos Lundbeck har jeg oplevet et meget dygtigt team og et solidt grundlag for at fremme virksomhedens mål om langsigtet vækst, siger han i en kommentar til regnskabet.

/ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere