En lov, der involverer adopteredes rettigheder til visse velfærdsydelser, skal laves om.
Sådan lyder meldingen fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til TV 2.
En lov fra 2018 om retten til en række velfærdsydelser skal ændres, fordi den rammer skævt i forhold til adopterede, lige som i tilfældet med arbejdspligt, der skabte ramaskrig blandt adopterede og deres pårørende.
- Jeg er med på, at det ikke kan fjerne den følelse, de sidste dage har skabt hos mange, og den mavepuster, mange også har fortalt mig om, at det har givet dem.
- Men det er det, jeg politisk står og siger, at jeg vil lave om, siger Ane Halsboe-Jørgensen til TV 2.
Loven fra 2018 blev indgået af den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti.
For nylig kunne Information og TV 2 berette, at loven om et nyt kontanthjælpssystem, der træder i kraft til sommer, omfatter en arbejdspligt for adopterede på linje med den, som gælder for indvandrere.
Der er specifikt tale om adopterede, der er kommet til Danmark efter 1968.
Ane Halsboe-Jørgensen siger, at det aldrig var "intentionen" med loven fra 2018, at adopterede skulle føle sig i tvivl om, hvorvidt de hører til det danske samfund.
- Jeg kan i hvert fald fornemme, at både de, der lavede den oprindelige lov, og vi, der har lavet den seneste aftale, ønsker at ændre det, siger hun til TV 2.
Foreninger, blandt andet Adoption og Samfund, har reageret skarpt på lovgivningen, og hashtagget #ErJegStadigDansk er blevet delt flittigt på sociale medier.
Regeringspartiet Moderaterne vil fremlægge et forslag til en lov, der skal gøre, at adopterede aldrig mere sidestilles med indvandrere og udlændinge.
- Vi bliver nødt til at lave lovgivningen fuldstændigt finmasket, så det ikke kan ske igen, har ligestillingsordfører Rosa Eriksen (M) sagt til Kristeligt Dagblad.
Kilde: /ritzau/
