Det vurderer Nationalbanken i en prognose, der er offentliggjort onsdag morgen.
Inflationen ventes således at blive på 3,8 procent i år og 3,0 procent næste år. Det skyldes blandt andet lønstigninger.
Banken opfordrer derfor til en stram økonomisk politik.
- Vi er fortsat ikke i mål i forhold til at sikre en lav og stabil inflation i Danmark, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i en meddelelse.
Kerneinflationen - som er fraregnet energi og ikke-forarbejdede fødevarer - ventes at lande på 6,0 procent i år og 3,5 procent næste år.
Danmark har ikke som sådan et inflationsmål, men Den Europæiske Centralbank har et mål på 2,0 procent.
Selv om inflationen verden over er faldet markant siden slutningen af 2022, handler bankens budskab til politikerne om mådehold.
- Hvis der i de kommende finanslovsforhandlinger besluttes tiltag, der øger aktiviteten i dansk økonomi, så bør der også besluttes tiltag, der dæmper aktiviteten mindst lige så meget, skriver banken i en pressemeddelelse.
Banken fremhæver, at den seneste tids mange rentestigninger ventes at føre til en mindsket inflation. Derfor er det vigtigt, at "finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken", mener Christian Kettel Thomsen.
Men af analysen fremgår det også, at det aktuelle finanslovsforslag tilsyneladende har ramt en balance med ikke at puste unødigt til inflationen:
- Finanspolitikken bør derfor fortsat bidrage til en stram økonomisk politik, sådan som det aktuelle finanslovsforslag også lægger op til (...), skriver banken.
Mens Nationalbanken ser med en vis bekymring på inflationen, øges forventningerne til væksten i analysen. Danmarks bnp forventes at stige 1,7 procent i 2023.
Det er et godt stykke over de 0,9 procent, som blev spået i den seneste analyse i marts. Og det er også over, hvad Økonomiministeriet forudså i august.
Bnp, bruttonationalprodukt, er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
/ritzau/
