Andre nyheder

tir, 11 mar 2025

af Mikkel Preisler

Norske tv-seere og danske biografgængere øger Egmonts overskud

Egmont holder til i Gutenberghus i Vognmagergade i Indre København, hvor man også finder det karakteristiske ur, der sidder på glasbroen, som forbinder to bygninger.
Egmont Communications/Free Egmont holder til i Gutenberghus i Vognmagergade i Indre København, hvor man også finder det karakteristiske ur, der sidder på glasbroen, som forbinder to bygninger.

Der er stadig stor efterspørgsel på underholdning, både i fysisk og digital form.

Det viser regnskabstallene for mediekoncernen Egmont, der er offentliggjort tirsdag.

Selskabet, der blandt andet ejer norske TV 2 og Nordisk Film, øgede sit driftsresultat med 21 procent til 761 millioner kroner sidste år.

Omsætningen faldt dog en smule sammenlignet med rekordåret 2023 og udgjorde lige i underkanten af 17 milliarder kroner.

Egmont peger selv på et stigende antal abonnenter på blandt andet streaming af digitale bøger og den norske TV 2 Play som en af årsagerne til det voksende resultat.

Samtidig har flere store, nye udgivelser på både tv og film medvirket til fremgangen, ligesom omkostningerne også er reduceret via øget effektivisering.

Foruden norsk TV 2 og Nordisk Film - der både producerer film, tv og computerspil samt driver biografer - ejer Egmont flere andre medievirksomheder.

Det gælder blandt andet Story House Egmont, der udgiver magasiner i 27 lande og Egmont Books, der omfatter forlagene Lindhardt og Ringhof samt det norske forlagshus Cappelen Damm.

Egmont er ejet af en erhvervsdrivende fond, der støtter børn og unge, som har det svært.

Fonden brugte således 115 millioner kroner på almennyttige aktiviteter sidste år, herunder fællesskabet Sygt Stærk for unge mellem 13 og 24 år, der har en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danmark advarer transkønnede: Kontakt USA's ambassade før rejsen – Trumps nye politik skaber bekymring! Kan din rejse til USA ende i kaos? Danmark advarer nu transkønnede rejsende eft... Læs mere
Ukraine : Rusland bomber egne anlæg Ifølge Ukraine skulle Rusland have bombet egne rørledninger for at sabotere v... Læs mere
Belgien: Det ville være en krigserklæring Bart De Wever med klar melding - ønsker ikke at bruge indefrosne russiske midle... Læs mere
C25 indeks under pres C25 indekset har haft en forfærdelig dag Læs mere
Minister går af : Fik barn med teenager for 30 år siden Den islandske uddannelsesminister - den 58 årige Ásthildur Lóa Thórsdóttir ... Læs mere