Andre nyheder

tir, 07 maj 2024

Norwegian har skruet op for sommerkapaciteten

Norwegian har igen fået luft under vingerne efter at have været i økonomiske vanskeligheder i kølvandet på coronanedlukningerne. Her er et Norwegian-fly i Københavns Lufthavn i 2022. (Arkivfoto).
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Norwegian har igen fået luft under vingerne efter at have været i økonomiske vanskeligheder i kølvandet på coronanedlukningerne. Her er et Norwegian-fly i Københavns Lufthavn i 2022. (Arkivfoto).

Kampen om sommerpassagererne er så småt begyndt for flyselskaberne, der efter de traditionelt magre vintermåneder ser frem til at sende millioner af flyrejsende på sommerferie.

Derfor er der også skruet op for kapaciteten flere steder, blandt andet hos Norwegian-koncernen, der foruden luftfartsselskabet Norwegian også omfatter det mindre norske selskab Widerøe.

På koncernplan var der i april måned 18 procent flere sædekilometer til salg end i samme måned sidste år takket være de 14 ekstra fly, som blev taget i drift.

Og selv om passagertallene voksede med 13 procent til 2,2 millioner passagerer, gik belægningsprocenten 2,8 procentpoint tilbage.

Samtidig faldt de gennemsnitlige billetpriser med syv procent. Noget af tilbagegangen kan dog formentlig forklares med, at påsken faldt tidligere i år end sidste år, og at sammenligningstallene derfor er i den høje ende.

Norwegians sommerprogram omfatter i år 47 nye ruter, hvoraf en del af dem forbinder Danmark med det øvrige Europa.

Norwegian flyver nu blandt andet til Malaga fra Billund og Aarhus, ligesom der også er åbnet ruter fra Danmark til byer som Valencia og Milano.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere