Andre nyheder

lør, 22 feb 2025

af Mikkel Preisler

Ny ambassadør skal gøre det nemmere at smide kriminelle udlændinge ud

Nicolaj Hejberg Petersen modtog Ridderkorset i 2016. Nu kan han snart kalde sig konventionsambassadør. (Arkivfoto).
Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix Nicolaj Hejberg Petersen modtog Ridderkorset i 2016. Nu kan han snart kalde sig konventionsambassadør. (Arkivfoto).

Der er behov for at se nærmere på "uhensigtsmæssighederne" i de internationale konventioner, og hvordan de fortolkes.

Det mener regeringen, som fredag har udnævnt Nicolaj Hejberg Petersen som såkaldt konventionsambassadør.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Nicolaj Hejberg Petersen kommer fra en stilling som migrationsambassadør i Udenrigsministeriet. Han begynder i sit nye job 1. april.

Regeringen havde i sit regeringsgrundlag varslet, at den ville udpege en konventionsambassadør.

Særligt er der problemer på udlændingeområdet i forhold til konventionerne, mener regeringen.

I regeringsgrundlaget fra 2022 nævnes udfordringer med at udvise kriminelle udlændinge.

Her mener regeringen, at der er for "snævre rammer for at frakende kriminelle udlændinge deres danske statsborgerskab og begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge".

Regeringen har desuden besluttet, at der skal igangsættes "en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol". Fokus er netop på udlændingeområdet.

Udredningen forventes færdiggjort i løbet af første halvår af 2026, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er ikke nyt, at regeringer vil gå til grænsen af internationale konventioner. Men det er nyt, at der nu er udpeges en decideret ambassadør, der skal se på anvendelsen og fortolkningen af dem.

Der har også været sager i forbindelse med eksempelvis tiggerloven samt sager om familiesammenføring og ulovlig logning af teledata.

Udenrigsministeriet slog først stillingen op i oktober sidste år.

- Stillingen som konventionsambassadør har været i eksternt opslag. Ansøgningsfristen udløb den 13. november. Der er indkommet 22 ansøgninger til stillingen, som lige nu er under behandling, oplyste Udenrigsministeriet til DR Nyheder i januar.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danmark advarer transkønnede: Kontakt USA's ambassade før rejsen – Trumps nye politik skaber bekymring! Kan din rejse til USA ende i kaos? Danmark advarer nu transkønnede rejsende eft... Læs mere
Ukraine : Rusland bomber egne anlæg Ifølge Ukraine skulle Rusland have bombet egne rørledninger for at sabotere v... Læs mere
Belgien: Det ville være en krigserklæring Bart De Wever med klar melding - ønsker ikke at bruge indefrosne russiske midle... Læs mere
C25 indeks under pres C25 indekset har haft en forfærdelig dag Læs mere
Minister går af : Fik barn med teenager for 30 år siden Den islandske uddannelsesminister - den 58 årige Ásthildur Lóa Thórsdóttir ... Læs mere