Andre nyheder

tor, 21 mar 2024

Ny direktør skal stå for milliardindkøb til Forsvaret

Poul Taankvist tiltræder som ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, efter at posten har stået tom i årevis.
Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix Poul Taankvist tiltræder som ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, efter at posten har stået tom i årevis.

Poul Taankvist tiltræder som ny koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, efter at posten har stået tom i årevis.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Han skal stå i spidsen for otte styrelser og 20.000 ansatte.

Han får ansvaret for indkøb af materialer til Forsvaret, som har fået knap 200 milliarder kroner til at blive styrket over de kommende år.

- Poul kommer med solid ledererfaring fra topposter i blandt andet Finansministeriets koncern, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

- Han kender det forsvarspolitiske område indgående fra tidligere ansættelser som økonomidirektør i Forsvarsministeriet og i Forsvarskommandoen.

Han har tidligere været direktør i Vurderingsstyrelsen, som står for de nye ejendomsvurderinger.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsendte i 2019 den daværende koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen.

Siden har posten stået tom, fordi den i en årrække var nedlagt.

Det skete som konsekvens af det regnskabsrod i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kritiserede skarpt.

Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er der også fundet en ny chef. Det er netop generalløjtnant Per Pugholm Olsen, som blev hjemsendt af Bramsen.

Det er en del af en større rokade på området.

Økonomidirektør bliver Anders Holbøll, der tidligere har været afdelingschef i Skatteministeriet og i Fødevareministeriet.

Peter Melgaard tiltræder som kapacitetsdirektør i departementet. Han har været fungerende kapacitetsdirektør siden oktober 2023.

Den nuværende chef for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Kim Jesper Jørgensen, bliver ny materieldirektør samme sted.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere