Andre nyheder

Partier venter slagsmål om øget indkøbsmagt til forsvarschef

Regeringen skal forhandle om at lade Folketinget afgive kontrol med indkøb for i alt 120 milliarder kroner.

Partier venter slagsmål om øget indkøbsmagt til forsvarschef
Forsvarets kampbataljon på højt beredskab træner i øvelsesterrænet ved Oksbøllejren i 2022. Nu kan Forsvaret se frem til at blive styrket. (Arkivfoto).
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 22. februar 2025

– Køb, køb, køb, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag, hvor regeringen lagde op til i højere grad at give fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard større ansvar for indkøb af våbensystemer til Forsvaret.

Men først skal Folketingets partier forhandle om den fungerende forsvarschefs nye rolle. Regeringen håber på en hurtig aftale, og første møde er allerede fredag eftermiddag ifølge Ritzaus oplysninger.

Selv om flere partier er åbne for idéen, er det ikke givet, at der kan indgås en aftale uden flere møder mellem regeringen og de seks forligspartier.

– Vi vil meget gerne give forsvarschefen en friere hånd, men det kræver også, at vi har defineret, hvad det er for en opgave, han skal løse, og det har vi nogle bud på, siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K).

Danmark skal kunne bidrage med to brigader til kamp i Østeuropa, luftrummet skal kunne forsvares, og stræder skal kunne lukkes, lyder det.

De Konservative ønsker indflydelse på de store indkøb som luftforsvar, men foreslår nogle overordnede rammebetingelser for forsvarschefen, som kan stå for mindre indkøb. Skillelinjen er op til forhandlinger.

– Vi har ikke noget ønske om at sidde og diskutere på et detaljeniveau, når der skal laves indkøb og opstilles enheder. Hastighed er helt afgørende, siger Jarlov.

I alt lægger regeringen op til, at forsvarschefen får råderet over 120 milliarder kroner frem mod 2033.

Det springende punkt i forhandlingerne bliver derfor, om forsvarschefen får fri råderet eller skal have et politisk opdrag.

Eksempelvis har SF og De Radikale tidligere været skeptiske over for indkøb fra Israel.

Liberal Alliance, SF og De Radikale og Danmarksdemokraterne er åbne for at lade forsvarschefen stå for indkøb i højere grad.

Fremover vil regeringen have færre udbud og afkoble det politiske lag, hvilket skal give hurtigere indkøb, selv om Forsvarsministeriets indkøbsstyrelse langt hen ad vejen får skylden for de langsomme indkøb.

Dansk Folkeparti støtter idéen.

– Det nye er, at det ikke skal over forligskredsen og godkendes – altså forskellige indstillinger, hvor vi trækker af og så godkender. Nu kan forsvarschefen købe direkte, og så orienterer han om købet, siger forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF).

Forsvarsordfører Lise Bech (DD) er positiv, men har forbehold.

– Vi har stor tillid til forsvarschefen, men vi kan heller ikke bare ligesom skrive en blankocheck. Vi er nødt til at vide, i hvilke tilfælde vi i forligskredsen bliver involveret. Så vi har nogle spørgsmål, siger hun.

Der er en større risiko for fejl, når der skal være færre udbud og flere direkte indkøb i Forsvaret. I 2024 nedlagde Forsvarsministeriet den interne revision og fik kritik for at erstatte det med et mindre slagkraftigt kontor.

Samme år blev der med Mærsk-chef Søren Skou i spidsen nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til en bedre drift af Forsvaret.

Regeringstoppen ønsker at styrke Forsvarsministeriets materiel og indkøbsstyrelses juridiske kompetencer og sikre langt smidigere processor.

Forligskredsen skal fortsat være kontrolinstans ifølge ordførerne.

ritzau/

Rejsekaos: Ingen tog mellem Århus H og Randers

Læs også: Rejsekaos: Ingen tog mellem Århus H og Randers

Masturbation som lovbrud: Er det fremtidens USA?

Læs også: Masturbation som lovbrud: Er det fremtidens USA?

Andre nyheder

Se flere artikler