Andre nyheder

tor, 04 apr 2024

af Mikkel Preisler

Pernille Skipper vil undgå kasketforvirring og stopper hos TV 2

Pernille Skipper var i flere år de facto leder af Enhedslisten. Nu skal hun være bestyrelsesformand i dagligvarebranchen. (Arkivfoto).
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Pernille Skipper var i flere år de facto leder af Enhedslisten. Nu skal hun være bestyrelsesformand i dagligvarebranchen. (Arkivfoto).

Den tidligere EL-frontfigur Pernille Skipper stopper som politisk kommentator på TV 2.

Årsagen er blandt andet, at hun vil undgå "kasketforvirring", når hun også skal være formand for Coop Amba, skriver hun på Facebook.

- Dels er døgnets 24 timer ikke til det, og dels må jeg nok også sande, at gør jeg mit arbejde som bestyrelsesformand godt, vil det med tiden blive for meget kasketforvirring, skriver hun og nævner også, at hun i februar fik tredje barn.

Skipper skriver endvidere, at hun kommer til at savne jobbet og har følt sig privilegeret over at have været med.

TV 2 har ellers tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at Pernille Skipper godt kunne få lov til både at være formand for Coop Amba og politisk kommentator på TV 2. Det bliver der altså ikke noget af.

Pernille Skipper tiltræder officielt på et landsrådsmøde den 20. april som bestyrelsesformand for Coop Amba, som ejer Coop Danmark, der driver Kvickly, SuperBrugsen og 365discount.

Hun har ingen modkandidater.

Pernille Skipper har tidligere talt om sine ambitioner om at sikre en "medlemsejet detailhandel, som kan sætte hensynet til bæredygtighed, sundhed og forbrugerne forrest".

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Coop har været i krise, og at man nu er i gang med en kæmpe forandringsproces, hvor man skiller forretning og forening mere ad, sagde hun i en pressemeddelelse i januar.

Pernille Skipper, der kommer til at afløse Lasse Bolander på posten, har tidligere været en markant stemme på den danske venstrefløj i sine år på Christiansborg.

Fra 2016-2021 var hun politisk ordfører og dermed de facto leder af Enhedslisten.

Pernille Skipper genopstillede ikke til Folketingsvalget i 2022 på grund af partiets rotationsprincip.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere
Prisen på guld i voldsom vækst : Investorer søger sikre alternativer og kigger mod ædelmetaller I en usikkertid begynder flere og flere investorer at købe guld og ædelmetalle... Læs mere
Putin støtter våbenhvile : I teorien Vladimir Putin afviser ikke amerikansk udspil til en våbenhvile - men Putin har... Læs mere
Musk vil fyre op imod 20% af den amerikanske skattestyrelse DOGE ere nu nået til den amerikanske skattestyrelse og vil have arbejdsstyrke s... Læs mere