Andre nyheder

tir, 23 jan 2024

Randers Kommune klar til at melde Nordic Waste til politiet: Ledelse risikerer lang tid i fængsel

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers Kommune vil anmelde affaldshåndteringsfirmaet Nordic Waste til politiet efter jordskreddet på Ølst Bakke syd for Randers. Jordskreddet er så alvorligt, at advokatfirmaet Codex vurderer, at kommunen i udgangspunktet er forpligtiget til at politianmelde Nordic Waste for at få klarlagt, om ledelsen har svigtet deres ansvar og som følge deraf kan idømmes lange fængselsstraffe. Det skriver TV2 Østjylland. Vil hive Nordic Waste i retten - kan koste flere års fængsel | TV2 Østjylland (tv2ostjylland.dk)

Ikke vejrets skyld

Dermed følger Randers Kommune anbefalingen i det notat, som advokatfirmaet 22. december 2023 udarbejdede. Notatet, som avisen Ingeniøren har fået adgang til, fået var bestilt af kommunen for at finde ud af hvilke muligheder, der er for at stille Nordic Waste til ansvar for jordskreddet på Ølst Bakke syd for Randers. https://ing.dk/artikel/goer-klar-til-politianmelde-nordic-waste-kan-foere-til-flere-aars-faengsel

Jordskreddet, der flyttede omkring seks ton millioner jord, truer både med at forurene Alling Å og begrave Ølst By under et lag jord på fem meter. Det er ikke vejrforhold som for eksempel meget regn, der er skyld i jordskreddet, men derimod driften af Nordic Waste. Det vurderer eksperter fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Endnu ikke anmeldt

Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune, oplyser til Ingeniøren, at man endnu ikke har politianmeldt Nordic Waste. Det skyldes, at kommunen fortsat overvejer, hvad der skal med i politianmeldelsen. Men den vil komme, fortæller han til avisen og gentager i samme forbindelse vurderingen fra GEUS, hvor det fastslås, at det ikke er vejrforhold, der har ført til jordskreddet ved Ølst.

Andre læser også

Minister: Elbit-sagen kan resultere i fyringer En mulig sammenhæng mellem forlig med israelske Elbit og køb af artilleri kort... Læs mere
Advokatundersøgelse kritiserer fejl i Elbit-sagen Undersøgelse af Elbit-sagen kritiserer Forsvarsministeriet og dets Materiel- og... Læs mere
Lundbeck sætter fart pÃ¥ salg af medicin mod skizofreni og migræne Væksten hos danske Lundbeck tager et nøk op i tredje kvartal, hvor salget er Ã... Læs mere
EL er ude af sundhedsforhandlinger og kalder regeringen arrogant Sundhedsordfører Peder Hvelplund forstår ikke, hvorfor Enhedslisten må forlad... Læs mere