Andre nyheder

søn, 06 okt 2024

Regeringen vil have 400 studiepladser og flere udenlandske studerende

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) siger, at nyt forslag om studiepladser "samlet set" et "en rigtig god forretning" for Danmark. (Arkivfoto).
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) siger, at nyt forslag om studiepladser "samlet set" et "en rigtig god forretning" for Danmark. (Arkivfoto).

Regeringen vil have flere internationale studerende til Danmark, og derfor foreslår den, at der oprettes hundredvis af nye studiepladser.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet søndag.

Forslaget er en del af et større udspil, som bliver præsenteret i næste uge.

Helt konkret ønsker SVM-regeringen, at der oprettes 400 nye pladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

- Det er fuldstændig afgørende for os som samfund, at vi evner at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. De er med til at holde hånden under et glohedt arbejdsmarked, og de bidrager rigtig godt til vores økonomi, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Pladserne skal oprettes inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik - de såkaldte Stem-uddannelser.

Ifølge ministeriet vil der være tale om uddannelser, der er særligt efterspurgt af erhvervslivet, hvor beskæftigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav.

Samtidig vil det være uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde.

Regeringen vil i den forbindelse lave en positivliste med uddannelser, der opfylder bestemte kriterier til efterspørgsel og efterfølgende beskæftigelse i Danmark.

I 2021 besluttede den daværende S-regering sammen med en række partier at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser.

Det skete for at få kontrol med stigende SU-udgifter til EU-studerende.

Ifølge Christina Egelund er det grundet "SU-problematikken", at regeringen foreslår, at pladserne som udgangspunkt skal oprettes inden for et målrettet område, hvor behovet er markant.

- Samlet set er det en rigtig god forretning for vores land.

- Jeg ved, at i for eksempel Sønderborg sætter nogle af de lokale virksomheder hånden så meget på kogepladen, at de faktisk giver de internationale studerende jobgaranti, når de er færdige med deres uddannelse inden for it- og stem-området, siger ministeren.

Ifølge ministeren skønnes det, at de 400 nye pladser vil forhøje SU-udgifterne med cirka 20 millioner kroner om året.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Tesla leverer færre biler end ventet og aktien sendes nedad Tesla-leverancer ligger 8000 biler under forventning. Aktien daler, og analytike... Læs mere
Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København Et ugentligt fragtfly til og fra Københavns Lufthavn skal hjælpe Emirates med ... Læs mere
Endnu en socialdemokratisk borgmester stopper efter kommunalvalg Marcel Meijer (S) har besluttet sig for, at 12 år som borgmester må være nok ... Læs mere
Private må tilbyde taxakørsel på yderligere tre småøer På i alt 11 danske øer er det nu muligt for private at tilbyde kørsel mod bet... Læs mere
Mere end seks ud af ti nye biler er elektriske 61,5 procent af nyindregistrerede biler i december var elektriske. Det viser opg... Læs mere