Andre nyheder

tor, 27 feb 2025

af Mikkel Preisler

Regeringen vil styrke EU-grænser mod organiseret migrantpres

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mener, at Rusland og Belarus systematisk bruger migranter til at destabilisere Europa ved at skabe et migrantpres. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mener, at Rusland og Belarus systematisk bruger migranter til at destabilisere Europa ved at skabe et migrantpres. (Arkivfoto).

Regeringen vil fra 2026 øge sit bidrag til EU's grænseagentur, Frontex, for at sikre Europas østlige grænser mod organiserede strømme af migranter fra Rusland og Belarus.

Frygten er, at Rusland og Belarus vil skrue op for migrantpresset i de kommende år.

Det skriver Jyllands-Posten.

Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), siger til avisen, at Rusland og Belarus systematisk bruger migranter til at destabilisere Europa.

- Der er ingen tvivl om, at migranter bruges til at gøre Europa usikker. Det er selvfølgelig et våben, som er enormt effektivt, hvis man lykkes med det, siger Kaare Dybvad Bek.

Regeringens øgede støtte til Frontex vil ske i form af fly og teknisk udstyr, der skal hjælpe med grænsebevogtningen. Derudover vil en aftale om et helikopterbidrag bliver forlænget.

Kaare Dybvad Bek fortæller, at eksempelvis Polens, Litauens og Finlands grænser mod øst i sidste ende også er Danmarks.

Flere af disse lande har de senere år oplevet, at deres grænser er blevet udsat for organiserede flygtningestrømme fra Rusland.

Ministeren henviser desuden til opgørelser, der viser, at 90 procent af de migranter, der forsøger at komme ind over EU's østlige grænser har russisk turistvisum.

Kaare Dybvad Bek forklarer, at migranterne formentlig har haft nem adgang til Rusland og efterfølgende er dirigeret ud til grænsen.

Overvågningen af EU's østlige grænser vil desuden have høj prioriteret, når Danmark i andet halvår af 2025 overtaget EU-formandskabet.

Regeringens håb er ifølge Kaare Dybvad Bek, at Danmark ovenpå det nylige valg i Tyskland kan få en ny tysk regering med på et såkaldt "strammerhold" i EU-landene.

"Strammerholdet" tæller blandt andet Danmark, Østrig, Italien og Holland, der arbejder for at flytte asylbehandlingen til tredjelande. Tidligere har Tyskland udtrykt skepsis over for modtagercentre uden for EU.

I 2023 kom over én million flygtninge til EU. Ifølge Kaare Dybvad Bek var to tredjedele af dem migranter uden asylkrav.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danmark advarer transkønnede: Kontakt USA's ambassade før rejsen – Trumps nye politik skaber bekymring! Kan din rejse til USA ende i kaos? Danmark advarer nu transkønnede rejsende eft... Læs mere
Ukraine : Rusland bomber egne anlæg Ifølge Ukraine skulle Rusland have bombet egne rørledninger for at sabotere v... Læs mere
Belgien: Det ville være en krigserklæring Bart De Wever med klar melding - ønsker ikke at bruge indefrosne russiske midle... Læs mere
C25 indeks under pres C25 indekset har haft en forfærdelig dag Læs mere
Minister går af : Fik barn med teenager for 30 år siden Den islandske uddannelsesminister - den 58 årige Ásthildur Lóa Thórsdóttir ... Læs mere