Andre nyheder

tor, 22 feb 2024

Salg af Elton Johns solbriller og flygel indbringer millioner

Elton Johns sølvstøvler med bogstaverne E og J på er blandt de genstande, der onsdag er blevet solgt på auktion i New York.
Brendan McDermid/Reuters Elton Johns sølvstøvler med bogstaverne E og J på er blandt de genstande, der onsdag er blevet solgt på auktion i New York.

Onsdag amerikansk tid er en auktion løbet af stablen i New York, hvor poplegenden Elton Johns' ejendele har været til salg.

Det har i alt kastet næsten 8 millioner dollar, svarende til knap 55 millioner kroner, af sig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de solgte ting findes sangerens sølvfarvede støvler med hans initialer på. De blev solgt for næsten 100.000 dollar - omkring 690.000 kroner.

Det er auktionshuset Christie's, der administrerer auktionen. Frem til den 28. februar står selskabet for i alt otte auktioner, der bliver afviklet både som fysiske salg og digitalt.

Også på de kommende auktioner er det den 76-årige kendis' ejendele, der bydes om kap om.

Onsdag fik en hvid- og guldfarvet buksedragt fra begyndelsen af 1970'erne, designet af modedesigneren Annie Reavey, ny ejer. Den blev køb for et beløb svarende til knap 87.000 kroner.

Et flygel tilhørende popstjernen var også en del af udbuddet. Det blev solgt for omkring 1,4 millioner kroner. Samtidig indkasserede et par af Elton Johns solbriller - som er en del af musikerens signaturlook - 142.000 kroner.

De fleste af ejendelene kommer fra Elton Johns hjem i storbyen Atlanta i delstaten Georgia. Huset har været hans base, når han har været på tourné i USA.

Sangeren har dog for nylig solgt det store hus.

Det er sket, efter han har afsluttet sin farvelturné. I juli spillede briten en koncert i Stockholm, som forventes at have været hans sidste.

Det fremgår ikke, om pengene fra auktionen vil blive doneret til velgørenhed. Elton John har gennem årene doneret betydelige beløb til forskellige velgørende formål.

Særligt har musikeren doneret til sin egen aids fond, "Elton John aids Foundation".

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Moderaterne får påbud af Arbejdstilsynet efter dårligt miljø Et dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne fører til, at partiet får et påbud af... Læs mere
Faldende inflation i eurozonen baner vej for ny rentesænkning Inflation i eurozonen har pil ned, og det skaber rum for flere rentenedsættelse... Læs mere
Lavere renteindtægter og millionforlig trækker Nordeas indtjening ned Nordeas indtægter fra renter er faldet en procent i tredje kvartal. Det samlede... Læs mere
Karantæneordning til rockere på førtidspension er aldrig blevet brugt En ifølge Ane Halsboe "fornuftig ordning" om karantæne til rockere på ydelse ... Læs mere